Op mod en femtedel af alle nyretransplanterede får komplikationer i operationssåret, og det kan i værste fald skade den transplanterede nyre. Ved andre typer af operationer har vacuumplastre vist sig at nedsætte risikoen for komplikationer, men der mangler viden om, hvilken effekt det vil have på nyretransplanterede. Den viden skabes nu i et nyt studie, som Nyreforeningens Forskningsfond har støttet med et legat i 2025.
En nyretransplantation er en livreddende behandling og samtidigt et stort kirurgisk indgreb med en væsentlig risiko for komplikationer, som fx dårlig heling af operationssåret.
Den immundæmpende medicin, som nyretransplanterede skal tage for ikke at afstøde den transplanterede nyre, øger risikoen for sårkomplikationer. Er der ovenikøbet faktorer som diabetes, rygning, høj alder, dårligt blodomløb eller overvægt til stede, er risikoen markant øget.
”Konsekvensen kan være manglende eller forsinket sårheling, hudblødninger og væskeansamlinger, som forsinker patientens heling efter nyretransplantationen og belaster livskvaliteten. Den mest alvorlige sårkomplikation er infektion i såret, som vil medføre dårligere sårheling og risiko for genindlæggelse, og i alvorlige tilfælde kan det føre til tab af funktion i den transplanterede nyre,” fortæller Frederik Deutch, som er lægestuderende og forsker på Urinvejskirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital.
Vacuumplastre – også effektivt hos nyretransplanterede?
Ved andre typer operationer, fx gynækologiske, bruger man allerede i dag vacuumplastre med succes. Plastret bliver sat på i forbindelse med operationen, og ved hjælp af en lille batteridrevet pumpe skabes der undertryk under plastret.
”Der er en massiv mængde data fra forskning på andre områder, der viser at vacuumplastre kan nedsætte risikoen for komplikationer i operationssår. Vacuumplastre giver bedre vilkår for, at såret kan hele ved at mindske trækket i sårkanterne og sørge for at væske suges væk fra såret. Derudover øger det blodforsyningen i de blodårer, som skal danne det nye, vitale væv ved helingen,” siger Frederik Deutch og fortsætter:
”Ved nyretransplantationer er vacuumplastre allerede tilgængelige for kirurgerne, men da der ikke er nogle klare retningslinjer for, hvornår det giver mening af bruge det, og hvornår det ikke gør, sker det lidt på kirurgens mavefornemmelse. Med det her randomiserede kliniske studie vil vi teste plastrene på nyretransplanterede og bidrage til den viden der skal til for at kunne formulere nogle klare retningslinjer.” siger han.
98 nyretransplanterede deltagere
I august begyndte inklusionen af deltagere til studiet blandt de nyrepatienter, der bliver transplanteret på Aarhus Universitetshospital, og Frederik Deutch bestræber sig på, at få 98 deltagere. I 2024 fik 112 mennesker en nyretransplantation på Aarhus Universitetshospital.
”Vi spørger dem inden transplantationen, om de vil deltage. Når operation er ved at være overstået, bliver det besluttet – ved lodtrækning – om patienten skal have et almindeligt plaster eller et vacuumplaster på. Vacuumplastret skal sidde i syv dage. De fleste bliver udskrevet på fjerde- eller femtedagen, og så fjernes plastret, når man kommer ind til sin første kontrol et par dage efter. Vi har designet studiet sådan, at opfølgningen på plastrenes effekt sker, når de alligevel er til kontrol, så det ikke skaber ekstra belastning for patienterne,” fortæller Frederik Deutch.
Tæt opfølgning
Efter de syv dage plejes såret med klassisk sårpleje, hvor et plaster ikke er påkrævet, men hvor nogle alligevel vælger at få et almindeligt plaster på, så clipsene i sårkanten ikke generer i buksekanten, oplyser Frederik Deutch.
I de efterfølgende uger følger Frederik Deutch og hans kolleger ved kontrollerne op på, hvordan det går med sårhelingen og hvordan patienten og den nye nyre har det.
”Ved kontrollerne tjekker vi, om der er tegn på infektion, væskeansamlinger eller sårdefekter samt spørger ind til smerter fra såret, og registrer hvor lange sårene er. Gennem journalerne finder vi flere informationer om antal og typer af komplikationer, indlæggelsestid og nyrefunktion. Det gør vi på dag syv, efter tre uger, når clipsene fjernes, og så seks uger efter transplantationen, hvor man normalt kan forvente, at såret er helet.”
Håber at kunne bidrage til bedre heling efter transplantation
Frederik Deutch og hans kolleger håber med studiet at kunne hjælpe flere nyretransplanterede til et mindre kompliceret helingsforløb.
”Vi ved jo ikke, hvad studiet vil vise, og med ”kun” 98 deltagere er det ikke sikkert, at vi kan se store signifikante forskelle på dem der får klassisk plaster, og dem der får vacuumplaster. Men vi håber, at vi kan få nogle indikationer på, hvilke karakteristika hos patienterne, der øger deres risiko for sårrelaterede komplikationer og taler for, at de kan have gavn af et vacuumplaster, så vi kan få udformet nogle klare retningslinjer til gavn for patienterne”, siger han.
Det forventes, at den sidste deltager i studiet får plaster på i starten af sommeren 2026. Efter sidste kontrol følger en analyseperiode og Frederik Deutch forventer, at der ligger resultater klar i efteråret eller vinteren 2026.
De øvrige ansvarlige på projektet er Henrik Birn, professor på Afdeling for Nyresygdomme og Anna Krarup Keller, transplantationskirurg og klinisk lektor på Urinvejskirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital.
