OBS! Der er stadig et par ledige pladser på kurset, selvom tilmeldingsfristen er overskredet.
En nyresygdom har betydning for hverdagen, og påvirker ikke kun den syge, men også de personer der står den nyresyge nær. På dette kursus kan du blive klogere på hvordan sygdom påvirker hverdagen, relationer og samliv – både som den der lever med en nyresygdom og som pårørende.
Programmet vil veksle mellem forskellige oplæg, og der vil også være rig mulighed for, at I kan dele jeres erfaringer med hinanden.
Tilmelding
Kurset er for alle medlemmer af Nyreforeningen, der lever med en nyresygdom og pårørende. Tilmelding senest den 14. september 2023 på mail til mail@nyre.dk. Ved tilmelding bedes du skrive navne på alle deltagere, alder, adresse, mail og om tilmeldte er nyresyg eller pårørende. Vi laver deltagerliste af hensyn til eventuel samkørsel – giv besked hvis du ikke ønsker at komme på listen.
Betaling
Der er en deltagerbetaling på 375 kr. pr. person på delt dobbelt værelse. Enkelt værelse 550 kr. Transport sørger du selv for. Drikkevarer er for egen regning.
Betaling for deltagelse i kurset, skal først indbetales, når du har fået en bekræftelse på at du er optaget på medlemskurset. Kursus indbetaling senest den 14. september 2023 til Nyreforeningens konto: 3129 000 927 2100 mrk. Kursus og jeres navne.
Program
Lørdag den 28. oktober 2023
Kl. 10.00 Ankomst og morgenkaffe med rundstykke
Kl. 10.30 Velkomst
Kl. 11.00 Når nyresygdom rammer familien – ved Hanne Agerskov, professor i nefrologisk sygepleje
Kl. 12.45 Frokost
Kl. 13.45 Walk&talk: Find en gå-partner som du ikke kender og gå en tur. I får lidt spørgsmål med til turen
Kl. 14.15 Erfaringsudveksling i grupper (inkl. kaffepause)
Kl. 16.15 Opsamling
Kl. 16.30 Pause og mulighed for at gå tur i de skønne omgivelser og / eller tag et hvil
Kl. 18.30 Middag og socialt samvær
Søndag den 29. oktober 2023
Kl. 08.00 Morgenmad
Kl. 09.00 Krop og bevægelse i naturen
Kl. 10.30 Intimitet, krop og seksualitet, når man har en nyresygdom – ved Rikke Thor, sexolog og tidligere sygeplejerske
Kl. 12.00 To go sandwich og god tur hjem