Familiekursus – Sommerferien 2026
I starten af sommerferien, lørdag d. 27.6 til tirsdag d. 30.6, holder Nyreforeningen familiekursus for familier, hvor enten et barn eller en af forældrene lever med en nyresygdom.
Kurset finder sted på feriecentret Skærbækcentret i Skærbæk. Familiekurset har fokus på hele familiens velvære, livskvalitet og trivsel. Kurset giver gode redskaber til at mestre en vanskelig hverdag med nyresygdom. Men vigtigst af alt, er der rig mulighed for at erfaringsudveksle med ligestillede og skabe netværk. Kurset vil desuden byde på sociale aktiviteter på Skærbækcentret og i nærområdet.
Skærbækcentret ligger tæt på naturområder med blandt andet vadehavet som nabo. Derudover har centret en stor svømmehal, indendørs og udendørs legeland, bowlinganlæg, bordtennis og meget mere.
Familiekurset er for familier med børn og unge op til 18 år.
Hent programmet for familiekurset her (med forbehold for ændringer)
Har du behov for dialyse, henviser vi til nærmeste dialyseklinikker i Esbjerg eller Kolding.
Deltagerbetaling pr. person:
0 – 2 år: Gratis
3 – 12 år: 300 kr.
Voksne og børn over 12 år: 600 kr.
Prisen inkluderer overnatning i Skærbækscenterets feriehuse samt frokost, aftensmad og aktiviteter. Hver familie sørger selv for morgenmad i eget feriehus. Prisen inkluderer desuden opredning, håndklæder, strøm og slutrengøring.
Er din økonomi presset, kan du kontakte Elisabeth Jochimsen vedr. tilskud.
Adresse:
Skærbækcentret
Storegade 46
6780 Skærbæk
Transport:
Du skal selv sørge for transport til og fra Skærbækcentret.
Tilmelding:
Antallet af pladser er begrænset. Bemærk, at familier, som ikke tidligere har været med på Nyreforeningens familielejre, har fortrinsret. Tilmeldingsfrist er torsdag den 23. april.
Vær opmærksom på, at voksne skal være medlem af Nyreforeningen for at deltage.
Har du spørgsmål til familiekurset, kan du kontakte Elisabeth Jochimsen på tlf. 50 93 59 50 eller mail ej@nyre.dk
Tilmelding sker ved at udfylde tilmeldingsformularen her: