Kanalrundfart i København – oplev byen fra vandsiden

Nyreforeningen København/Frederiksberg inviterer medlemmer og pårørende til en hyggelig og oplevelsesrig sensommertur i Københavns Havn.
Vi skal ombord på en klassisk kanalrundfart med Nettobådene, hvor turen denne gang tager os forbi både den rå, moderne Sydhavn og det idylliske, gamle Christianshavn. Der er intet som København set fra vandsiden – især ikke i godt selskab.
Undervejs på den 1½ time lange sejltur serveres en stor, lækker sandwich og en flaske vand, som kan nydes, mens de smukke omgivelser glider forbi.
Vi har fokus på, at turen skal være behagelig og tilgængelig for alle. Derfor mødes vi i god tid, så vi kan følges samlet ned til båden.
Tid og sted
Vi mødes onsdag den 19. august 2026 kl. 12.45 ved elevatoren ved Gammel Strand Metrostation (lige ved Nettobådenes plads). Sejladsen varer fra kl. 13.00 til 14.30.
Husk varmt tøj, da det kan blive køligt på vandet.
Målgruppe
Arrangementet er for medlemmer af Nyreforeningen København/Frederiksberg og deres pårørende.
Pris og tilmeldingsfrist
Deltagerprisen er 80 kr. pr. person. Tilmeldingsfristen er den 11. august 2026.
Tilmelding og betaling
Tilmelding sker på e-mail kbh.frb.nyre@gmail.com eller ved at ringe eller sende en SMS til 60 56 31 54. Husk at oplyse navn, telefonnummer og arrangementsnavn. Har du allergier eller særlige kosthensyn, bedes du oplyse det ved tilmeldingen.
Betaling sker til reg.nr. 7854, kontonr. 1348880 eller via MobilePay 48889. Husk at angive arrangementsnavn og antal deltagere ved betalingen, så den kan identificeres.
Betalingen skal være modtaget senest ved tilmeldingsfristens udløb.