Webinar: Kognitive forandringer

Som kronisk nyresyg kan du have risiko for at udvikle kognitive forandringer, som fx kan vise sig som dårlig hukommelse, problemer med at finde de rette ord og besvær med opmærksomhed, indlæring, koncentration og problemløsning.
Forandringerne kan forekomme allerede i det tidlige stadie af nyresygdommen. De bliver dog mere fremtrædende, jo mere fremskreden sygdommen er.
På dette webinar kan du møde psykolog Allan Vestergaard og få mere viden om de kognitive forandringer, hvad årsagerne kan være og hvordan de kan komme til udtryk. Allan Vestergaard giver desuden råd til, hvordan du kan håndtere kognitive forandringer og hvad der kan forværre dem.
Webinaret henvender sig til alle, der lever med nyresygdom tæt inde på livet som patient eller pårørende.
Webinaret afholdes onsdag den 20. januar 2027 kl. 16.00-17.15.
Tilmelding
Tilmeld dig via formularen herunder. Tilmeldingsfristen er søndag den 17. januar 2027.
Når du er tilmeldt, modtager du link til webinaret på mail et par dage før.