Webinar: Nyresten
Nyresten er en forholdsvis udbredt sygdom, som rammer ca. hver femte mand og hver tyvende kvinde. Nyresten opstår af mange forskellige årsager, og sygdommen kan være meget forskellig fra person til person. Nogle oplever en enkelt gang i livet at danne en mindre sten, som passerer af sig selv. Hos andre bliver sygdommen kronisk, dvs. at de får hyppigt tilbagevendende nyrestensanfald, som kan have store konsekvenser for livskvaliteten.
På dette webinar fortæller speciallæge i kirurgi og urologi Kim Hovgaard Andreassen om nyresten. Han kommer ind på årsagen til nyresten, hvordan behandlingen foregår og hvad man kan gøre for at forebygge nyresten.
Webinaret foregår onsdag den 12. maj 2027 kl. 16.00-17.15.
Tilmelding
Tilmeld dig via formularen herunder senest den 9. maj 2027. Du modtager link til webinaret på mail et par dage før.