Webinar: Seksuel trivsel og nyresygdom (del 1)
Nyreforeningen inviterer nyresyge og deres partnere til to webinarer med fokus på seksuel trivsel. Dette er det første webinar, som handler om, hvad der sker når sygdom påvirker intimitet, lyst og nærhed. Webinaret foregår mandag den 21. september kl. 16.00-17.15. Du kan læse om og tilmelde dig anden del af webinar-serien her.
Hvordan påvirker en nyresygdom seksuel trivsel? Og hvorfor kan det være så svært at tale om, når lyst, nærhed eller intimitet forandrer sig?
I dette første webinar ud af to sætter sexolog, sygeplejerske, psykoterapeut og parterapeut Else Olesen fokus på seksuel trivsel som en vigtig del af livet – også når man lever med en kronisk nyresygdom.
Du får viden om, hvordan sygdom, behandling, træthed, bekymringer og forandringer i kroppen kan påvirke den seksuelle trivsel, og hvorfor det er helt normalt, at lyst og intimitet ændrer sig undervejs.
Webinaret handler ikke kun om seksuel trivsel, men også om nærhed, parforhold, identitet og livskvalitet. Målet er at skabe forståelse og håb og at give et sprog for noget, som mange oplever, men få taler om.
Webinaret henvender sig både til mennesker med nyresygdom og deres partnere.
Du har mulighed for at sende spørgsmål anonymt på forhånd, som Else vil besvare under eller i forlængelse af webinaret. Da webinaret optages, er det ikke muligt at stille spørgsmål undervejs. Skriv til Else Olesen på elseo@elseo.dk.
Du kan desuden slukke dit kamera og lave dit navn om til noget anonymt, hvis du ønsker det. Dit billede og navn vil i alle fald ikke fremgå af optagelsen.
Tilmelding
Tilmeld dig via formularen herunder. Tilmeldingsfristen er onsdag den 16. september.
Når du er tilmeldt, modtager du link til webinaret på mail et par dage før.
OBS. Husk også at tilmelde dig anden del af webinar-serien om seksuel trivsel.