Vælg en side

Bliv månedlig
bidragsyder

Her kan du bestille et opkald, hvis du ønsker at blive månedlig bidragsyder. For at sikre dine oplysninger, skal du bestille en opringning fra os via formularen her på siden. Vi ringer dig herefter op, og så kan du give os dine bankoplysninger via telefonen. Du er også velkommen til at bestille en opringning, hvis du bare gerne vil høre mere om bidragsordningen. Læs mere om hvad pengene går til nederst på siden.

Husk at du kan trække hele beløbet fra i skat.

Det betyder dit bidrag

  • Nyrelægerne vurderer, at minimum 10 % af danskerne har nedsat nyrefunktion – og mange ved det ikke. Derfor er der behov for, at vi laver en national kampagne, der gør folk opmærksom på symptomerne, så flere nyresygdomme kan blive opdaget tidligere. Hvis vi bliver bedre til at opfange sygdommen i de tidlige stadier, kan flere mennesker udskyde eller helt undgå dialyse og transplantation – og dermed få højere livskvalitet. En bonus ved en oplysningskampagne er, at vi bliver mere synlige i offentligheden og dermed kan få flere medlemmer og bidragsydere. Jo flere vi er, des mere slagkraft har vi, når vi kæmper for patienter og pårørendes rettigheder.
  • Vi ønsker at gøre mere for forskellige sygdomsgrupper, f.eks. oprette specifikke tilbud til de, der har nyresygdom pga. diabetes, eller de der har den arvelige cystenyresygdom. Der er et stigende ønske fra disse grupper om at kunne mødes og erfaringsudveksle og få ny viden om deres sygdom.
  • Der er mange, der lever med nedsat nyrefunktion, og med dine midler kan vi være med til at øge forskningen – så færre ender i den ulykkelige situation at skulle i dialyse. Der er rigtig mange dygtige forskere, der mangler midler til at fortsætte deres forskning. Vi har vores egen Forskningsfond, som hvert år støtter lovende forskningsprojekter. I år har vi f.eks. støttet projekter, der handler om, hvordan man får vaccinationer til at virke bedst muligt hos nyresyge børn, som har et svækket immunforsvar og hvordan man bedst forebygger hudkræft hos transplanterede. Det er konkrete forskningsprojekter, som kan få betydning for vores medlemmer indenfor ganske få år. Vi vil gerne støtte mange flere af sådan nogle projekter.