Forhøjet blodtryk

Webinarer: Sådan ændrer du en vane

Vaner er allestedsnærværende i vores hverdag. De hjælper os til at gøre dagen mere overkommelig, men når vanerne ikke er hensigtsmæssige, kan de give os problemer. Når du har en nyresygdom eller har forhøjet blodtryk, kommer vaneændringer ofte på tale. Måske er du blevet anbefalet at motionere mere, at spise anderledes eller at stoppe med at ryge. Det er der heldigvis noget at gøre ved, og alle kan være med.

Vi har inviteret vanecoach Celine Sofie Jensen til at holde tre webinarer om vaner, og hvordan man ændrer dem. Webinarerne bygger oven på hinanden, og du kan derfor med fordel se dem alle tre.

Webinarerne er afholdt i foråret 2025, og herunder kan du se optagelserne af de tre webinarer i takt med, at de bliver vist.

Podcast om blodtryk

Nyreforeningen har produceret en podcast-serie om forhøjet blodtryk og nyresygdom. I første del kan du blive klogere på dit blodtryk, behandling af forhøjet blodtryk og forebyggelse af nyresygdom sammen med overlæge Lene Boesby.

I anden del kigger vi på, hvordan man kan ændre en vane sammen med vanecoach Celine Sofie Jensen. Sagen er, at mange mennesker med forhøjet blodtryk kan have gavn af at ændre nogle af deres vaner af hensyn til deres blodtryk. Men det kan virke uendeligt svært at ændre en vane, og derfor giver vanecoachen gode råd til, hvordan man griber det an.

Du kan lytte til de to podcast-afsnit herunder.

Hvad betyder blodtryk?

Blodtrykket er trykket i pulsårerne. Blodtrykket sikrer, at blodet strømmer rundt i kroppen, men påvirker også både blodkarrene og de organer, som de forsyner. Det måles normalt ved hjælp af et apparat, som sættes omkring armen, og som måler det tryk, der skal til for at klemme pulsåren på overarmen sammen.

Når du får målt dit blodtryk, består resultatet af to tal. Det ene tal er en måling af det systoliske blodtryk, som er trykket i pulsårerne, når hjertet trækker sig sammen og pumper blodet ud i kroppen. Det andet er det diastoliske blodtryk, som er trykket mellem hjerteslagene. Dette er lavere end trykket, når blodet pumpes ud. Trykkene måles i millimeter kviksølv (mmHg) og skrives som to tal og en skråstreg i mellem, hvor det systoliske står først og det diastoliske står sidst. Det kan fx se således ud 105/75 mmHg eller således 130/80 mmHg.

Hvorfor får nogle forhøjet blodtryk?

I de fleste tilfælde er det ikke muligt at finde en enkelt forklaring på et forhøjet blodtryk. Det er kun hos et fåtal, at lægen kan påvise en enkelt årsag. Der vil i så fald oftest være tale om hormonsygdomme eller forsnævringer i nyrernes blodkar. Hos langt de fleste mennesker vil der være en blanding af flere forskellige årsager, for eksempel arv, overvægt, rygning, alkohol, stress, manglende motion, dårlig søvn, stort lakridsforbrug og andre sygdomme.

Blodtrykket stiger ofte med alderen, og derfor ses forhøjet blodtryk hyppigere jo ældre, du er. For eksempel har kun cirka 3 % af 40-årige et forhøjet blodtryk, mens 50 % af 60-årige har forhøjet blodtryk. Derfor er det en god ide at få målt sit blodtryk fra 40-årsalderen og op, eller hvis du er arveligt disponeret.

Symptomer på forhøjet blodtryk

Der er ikke mange symptomer på et forhøjet blodtryk. Ofte opdages et forhøjet blodtryk derfor først, når du går til lægen af en anden årsag og får målt blodtrykket. Hvis blodtrykket er meget højt, kan du opleve koncentrationsbesvær, hovedpine, næseblod og svimmelhed.

For nogle er det første symptom de alvorlige følgesygdomme som hjerneblødning, blodprop i hjernen eller hjertet, eller hjerte- eller nyresvigt. De kan følges af synsforstyrrelser, vejrtrækningsbesvær, kvalme og opkast. De er alle udtryk for alvorlige følger af et forhøjet blodtryk, men kan også skyldes andre tilstande og er derfor ikke ensbetydende med et forhøjet blodtryk.

Blodtryk og helbreddet

Et forhøjet blodtryk skader blodkarrene og betyder, at hjertet skal arbejde hårdere for at pumpe blodet rundt i kroppen. Det fører til endnu større skade på blodkarrene, og dermed opstår der en ond cirkel. Det høje blodtryk og skaderne på blodkarrene kan medføre skade på mange af kroppens organer, fx hjertet, hjernen, øjnene og nyrerne.

Hjertet

Hjertet er en muskel, og når hjertet skal arbejde hårdere for at pumpe blodet rundt i kroppen, vokser det. Det er ligesom, når vi træner i fitnesscenteret, og vores muskler bliver større. Hjertet har imidlertid ikke godt af at blive for stort. Det påvirker hjertets blodforsyning og gør hjertet mere stift. Det kan føre til blodpropper i hjertet, hjertesvigt og hjerterytmeforstyrrelser. Du kan læse mere på fx hjerteforeningen.dk, hvis du gerne vil vide mere om sygdomme relateret til hjertet.

Hjernen og øjnene

Et forhøjet blodtryk påvirker hjernens blodkar, så der kan komme små forkalkninger, miniblodpropper og små ar, som på lang sigt kan forårsage demens. Det kan også føre til større blodpropper eller blødninger i hjernen, fordi karrene brister. Du kan se samme forandring
i blodkarrene i øjets nethinde, som i værste fald kan give synstab. Du kan læse mere på fx hjernesagen.dk, hvis du gerne vil vide mere om sygdomme relateret til hjernen.

Nyrerne

Et forhøjet blodtryk påvirker også nyrernes blodkar, som er vigtige for, at nyrerne kan rense blodet. Et højt blodtryk kan derfor give nyresygdom og ødelægge nyrernes funktion. Omvendt er nyrerne også selv med til at regulere blodtrykket, og nyresygdom kan derfor
også give forhøjet blodtryk. Her er det vigtigt at vide, at det ikke altid er muligt at afgøre, hvad der kom først. Heldigvis er behandlingen den samme uanset årsagen. 

Udredning

Blodtrykket måles ved hjælp af et blodtryksapparat, og det kan din læge hjælpe med. Hvis du får konstateret forhøjet blodtryk, vil lægen
undersøge, om det er muligt at finde en eller flere årsager til det høje blodtryk, og hvad der kan være sket af skade på kroppens organer.
Undersøgelser kan omfatte blod- og urinprøver for at vurdere nyrefunktionen, og om der er tegn på sygdomme, der kan give højt blodtryk, fx stofskiftesygdomme.

Hvis en urinprøve viser, at der er æggehvidestoffer (proteiner) i urinen, er det tegn på nyresygdom og på, at nyrernes funktion er påvirket.
Du kan sammenligne de små blodkar i nyrerne med en si, hvor små ting kan passere igennem. Ved nyresygdom kan nyrerne blive til et dørslag, og der kan komme større ting igennem. Dermed taber du dine æggehvidestoffer, hvilket vil ses i urinen. Undersøgelsen vil ofte også omfatte et elektrokardiogram (EKG), der kan vise, om hjertet er påvirket, fx ved hjerterytmeforstyrrelser eller forstørrelse af hjertet. Man vil også ofte undersøge, om der er andre sygdomme, der sammen med et højt blodtryk kan øge risikoen for blodpropper eller skade på andre organer, fx diabetes eller et højt kolesteroltal.

Lægen vil også spørge ind til, om du ryger, hvor meget salt, lakrids og alkohol du indtager, hvor meget du motionerer og lægen vil undersøge, om du er overvægtig.

Behandling af forhøjet blodtryk

Et forhøjet blodtryk kan behandles både ved livsstilsændringer og med medicin. Der er forskellige faktorer, der afgør, om der er behov for
medicinsk behandling. Det afhænger bl.a. af, hvor højt blodtrykket er, og om der er tegn på skade af de organer, som kan påvirkes af et forhøjet blodtryk. Det kan fx være, om du har haft en blodprop i hjertet eller hjernen, har hjertesvigt eller tegn på nyresygdom. Hvis blodtrykket er meget højt, eller der er tegn på skade af organerne, vil lægen ofte anbefale behandling med medicin med det samme. Alt dette foregår som regel hos din praktiserende læge.

Der er mange typer medicin, der kan bruges til at behandle forhøjet blodtryk. Normalt vil lægen vælge et lægemiddel, som passer til dig, sådan at blodtrykket behandles bedst muligt med færrest mulige bivirkninger. Mange skal ofte afprøve og kombinere flere forskellige typer lægemidler, og du vil ofte se, at dosis skal øges ad flere omgange, inden du er velbehandlet.

I nogle tilfælde vil din praktiserende læge sende dig videre til en specialiseret udredning. Det vil oftest være på en nyre- eller hjerteafdeling. Baggrunden for at henvise dig til en specialiseret afdeling kan være en mistanke om, at årsagen til dit forhøjede blodtryk skal undersøges eller behandles på en specialafdeling, fx fordi du er meget ung; at der er særlig organskade; eller at det har vist sig meget vanskeligt at behandle blodtrykket på plads.

Hvad kan du selv gøre

• Husk din ‘KRAM’:

Kost: Spis hjertevenligt – det vil sige mindre dyrisk fedt (fx ost, smør og fedt kød) og flere fisk, fibre, frugt og grøntsager.

Rygning: Hold op med at ryge. Rygning øger risikoen for hjerte- og kredsløbssygdomme.

Alkohol: Spar på alkoholen. Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger på maks. 10 genstande om ugen og maks. 4 genstande på samme
dag for begge køn.

Motion: Få pulsen op i mindst 30 minutter om dagen. Gå en rask tur, slå græs, svøm eller tag cyklen.

• Tab dig, hvis du er overvægtig.
• Vær opmærksom på om, du er stresset over længere tid. Længerevarende stress er ikke sundt for kroppen.
• Undgå overforbrug af salt og lakrids.
• Hvis du har diabetes, er det vigtigt, at du er velbehandlet.
• Vær opmærksom på, om du får nok sammenhængende søvn og fx ikke lider af søvnapnø, hvor vejrtrækningen er hæmmet under søvn.
• Har du allerede fået konstateret forhøjet blodtryk, er det en god ide at købe dit eget blodtryksapparat til hjemmet, så det bliver nemmere at måle dit blodtryk.
• Fortæl din læge, hvis du har gener af din medicin. Husk, at du ikke bør ændre i din medicin uden at have talt med din læge.

Disse er alle faktorer, som har indflydelse på dit blodtryk. Motion er nok den enkeltstående livsstilsændring, der betyder mest. Selv femten minutters gang dagligt i lidt hurtigere tempo kan gøre, at du mindsker blodtrykket.

Du kan læse mere om forhøjet blodtryk i vores pjece, som du finder her.

Tak til Boehringer Ingelheim og Bayer for at finansiere pjecen, to podcasts og tre webinarer om forhøjet blodtryk.

Virksomhederne har ikke været inddraget i udviklingen af indholdet.