Kredsens Generalforsamling

Alle Lokalkredse skal afholde en årlig generalforsamling. Kredsgeneralforsamlingen er kredsens øverste myndighed.

  • Generalforsamlingen afholdes typisk inden d. 15. februar.
  • Indkaldelse til generalforsamling skal ske skriftligt (på mail eller brevpost) med mindst 14 dages varsel.

På generalforsamlingen gennemgår kredsen arbejde i det forgangne år og fremlægger planer for det nye år.
Generalforsamlingen giver kredsens medlemmer mulighed for at få indblik i kredsens arbejde, men også for selv at indgå i bestyrelsesarbejdet.

Hovedbestyrelse HB i Nyreforeningen

Generalforsamling

Af Nyreforeningens standardvedtægter for lokalkredse fremgår følgende som vedrører kredsens generalforsamling og ekstraordinære generalforsamling. Læs lokalkredsens vedtægter for generalforsamlingens præcise regler og formalia.

§ 5 Lokalkredsens aktiviteter reguleres af generalforsamlingen

Stk. 2 Der afholdes ordinær generalforsamling hvert år senest den 15. februar.

Stk. 3 Indkaldelse til generalforsamling skal ske skriftligt med mindst 14 dages varsel. Medlemmer med fælles adresse kan modtage èn indkaldelse.

Stk. 4 Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.

Stk. 5 Dagsorden skal som minimum indeholde følgende punkter:

  • Valg af dirigent. Der vælges to stemmetællere, såfremt der gennemføres en afstemning.
  • Valg af referent.
  • Bestyrelsens beretning.
  • Revideret regnskab til godkendelse.
  • Bestyrelsens forslag til budget.
  • Indkomne forslag.
  • Valg i lige år: Formand, 2 bestyrelsesmedlemmer, 2 suppleanter for bestyrelsesmedlemmer.
  • Valg i ulige år: En kasserer, et bestyrelsesmedlem, en suppleant for bestyrelsesmedlem.
  • Eventuelt.

Medlemmer til Hovedbestyrelse og Regionaludvalg vælges i forbindelse med bestyrelsens konstituering.

Stk. 6 Personlige medlemmer kan modtage valg. Alle valg gælder for 2 år. Medlemmer under 18 år har ikke stemmeret. Formanden skal være bosiddende i kredsen.

Stk. 7 Afstemning foregår ved håndsoprækning. Såfremt et medlem ønsker skriftlig afstemning, skal det imødekommes. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Stk. 8 Beslutninger afgøres ved simpelt flertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Stk. 9. Ud over de i denne § omhandlede forhold afgør dirigenten alle spørgsmål vedrørende generalforsamlingens afvikling.

 

Ekstraordinær generalforsamling

§ 6 Ekstraordinær generalforsamling afholdes, såfremt et flertal i bestyrelsen ønsker det, såfremt der foreligger skriftlig begæring fra 1/3 af kredsens medlemmer, eller såfremt Landsforeningens Forretningsudvalg beslutter det.

Stk. 2 Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling skal ske senest 14 dage efter begæring herom. Der gælder i øvrigt samme regler som for ordinær generalforsamling.

 

Tjekliste til Generalforsamling

  • Få en opdateret medlemsliste.
    Husk, at indkaldelse til generalforsamling skal ske skriftligt (på mail eller brevpost) med mindst 14 dages varsel.
  • Kontakt potentielle nye bestyrelsesmedlemmer i god tid inden generalforsamlingen.
    Det er en god idé, allerede i løbet af året at spotte potentielle medlemmers interesse og lyst til at bidrage aktivt til mindre opgaver i kredsen. Skal der rekrutteres nye bestyrelsesmedlemmer, er der måske en god chance for at finde nye blandt dem, som eksempelvis har hjulpet ved arrangementer eller i et udvalg.
  • Aftal tidspunkt og rolle med en dirigent.
    Center for Frivilligt Socialt arbejde har lavet en tjekliste til dirigenten og andre gode råd til generalforsamlingen: Tjekliste til dirigenten
  • Husk stemmesedler
    Stemmesedler medbringes, så de er klar, hvis der under generalforsamlingen bliver behov for en afstemning.
  • Husk regnskab for det tidligere år
     Regnskabet fra det forgangne år præsenteres på generalforsamling og skal godkendes af generalforsamlingen. Medbring dette som print eller visning på skærm.
  • Husk budget for det nye år
    Bestyrelsens budget for indeværende år præsentres på generalforsamlingen. Budgettet skal dog ikke godkendes af generalforsamlingen.
  • Husk årsberetning – hvad er der sket i det forgangne år
    Det er formanden som præsenterer bestyrelsens årsberetning, så medlemmer får et inblik i kredsens arbejde.

Få flere med til generalforsamlingen

Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed, og bestyrelsen har en demokratisk forpligtigelse til at få flest muligt til at møde op. Følgende kan være med til at understøtte dette:

  • Skab et program med indhold, der er relevant for medlemmernes og de frivilliges hverdag. Tag udgangspunkt i medlemmernes hverdag med fx. faglige oplæg, aktuelle emner, lokale sundhedstilbud, erfaringsudveksling og socialt samvær.
  • Gør det tydeligt, hvilken betydning beslutningerne på generalforsamlingen får for dem.
  • Fortæl, hvorfor det er vigtigt at møde op og give sit besyv med.
  • Gør opmærksom på generalforsamlingen i god tid.
  • Brug de kanaler, medlemmerne allerede orienterer sig i – fx kredsblad, kalnder på nyre.dk, FB og e-mail/brevpost.

    Tjekliste efter Generalforsamling

    Lige efter generalforsamlingen er det en god idé at få de vigtigste praktiske ting på plads hurtigt:

    • Kommende datoer for bestyrelsesmøder
      Det er en god idé at få de kommende bestyrelsesmøder i kalenderen lige efter efter kort tid efter generalforsamlingen.
    • Underskriv og færdiggør relevante dokumenter – fx årsregnskabet og referatet
    • Udsend referatet til medlemmer – gerne senest 2 uger efter generalforsamlingen.
    • Sørg for at sekretariatet modtager generalforsamlingens referat, så dette kan komme på hjemmesiden.
    • Sørg for at sekretariatet modtager en samlet liste over den nye bestyrelses samt samtykkeerklæringer fra alle bestyrelsesmedlemmer. Sekretariatet vil efterfølgende sørge for at opdatere hjemmesiden. Hent samtykkeerklæring for kredsbestyrelser her.

      Ekstraordinær generalforsamling

      Ekstraordinær generalforsamling afholdes, såfremt et flertal i bestyrelsen ønsker det, såfremt der foreligger skriftlig begæring fra 1/3 af kredsens medlemmer, eller såfremt Landsforeningens Forretningsudvalg beslutter det.

      Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling skal ske senest 14 dage efter begæring herom. Der gælder i øvrigt samme regler som for ordinær generalforsamling.

      Når en lokalkreds er hvilende 

      Kredse, der to år i træk ikke har afholdt generalforsamling betragtes som midlertidigt hvilende. Kredsens midler overføres til landsforeningen. Midlerne kan kun disponeres efter godkendelse i Hovedbestyrelsen. Hvis kredsen afholder fornyet generalforsamling og vælger en bestyrelse tilbageføres midlerne.

      En kreds kan kun ophøre med at eksistere efter godkendelse af Hovedbestyrelsen.

      Kontakt Sekretariatet

      Kontakt Nyreforeningens Organisations- og Frivilligkonsulent Karen Bangert på kb@nyre.dk eller tlf. 92822461, hvis du har spørgsmål til arbejdet i den lokale kredsbestyrelse.

      Bestyrelseshåndbog

      Ønsker du alle oplysninger om lokalkredens arbejde samlet ét sted? Download Nyreforeningens Bestyrelseshåndbog her (PDF)