Mange personer der har oplevet kronisk nyresvigt, har ikke kunnet få en forklaring på hvorfor de blev syge, da det ikke har været muligt at stille en præcis diagnose. I 2019 satte et forskerteam på sygehus Lillebælt sig for at undersøge, om moderne genetiske analyser kunne bruges til at stille en præcis diagnose hos nogle af disse patienter. Projektet, som Nyreforeningens Forskningsfond støttede med et legat i 2019, har givet markante resultater, som har skærpet opmærksomheden på genetiske årsager til nyresygdom.
“Vi ville gerne se, om man kunne bruge genetik til at stille en præcis diagnose hos patienter, der havde fået totalt nyresvigt, hvor de har været nødt til at komme i dialyse eller blive transplanteret, men hvor de ikke kunne få en specifik diagnose og dermed forklaring på, hvorfor de blev nyresyge, fortæller Maria Rasmussen, forskningsansvarlig overlæge på afdelingen for Klinisk Genetik på Vejle Sygehus (billedet til højre).
124 patienter – afklaring til en tredjedel
Forskerne rekrutterede i alt 124 patienter til projektet, hvoraf nogle havde levet med sygdommen i helt op til 20 år uden at vide hvorfor. Kriterierne for at deltage var, at man udviklede nyresvigt da man var 50 år eller yngre og ikke havde fået en specifik diagnose tidligere.
”Vi brugte dels analysemetoden SNP-array, som kan detektere, hvis man mangler et større stykke af sit arvemateriale, analyse af genet MUC1 – hvor vi satte en specialanalyse op, da det er et gen, der er meget komplekst og svært at analysere – og så en helgenomanalyse. Ved de to første fik vi forklaret nogle få af tilfældene, men derudover gennemførte vi også en helgenomanalyse, og tilsammen fandt vi genetiske årsager – og dermed præcise diagnoser – hos en tredjedel af deltagerne. Det er et meget væsentligt udbytte”, fortæller Maria Rasmussen.
Deltagerne blev glade for forklaring
De patienter, der i forskningsprojektet fik en forklaring på deres kroniske nyresvigt, var alle glade for at få vished.
”Det er jo livsændrende at blive så nyresyg, at du skal i dialyse eller skal nyretransplanteres, og det er psykisk vigtigt for folk at få en forklaring på, hvorfor det er sket. For nogle af deltagerne har det også været vigtigt med en forklaring i forhold til voksne børn, der så kunne blive undersøgt for, om de har arvet dispositionen, og enkelte har vi henvist til ægsortering, der kan sikre, at de ikke giver den videre til deres egne børn, siger Maria Rasmussen og tilføjer:
”Selvom vores forskning primært kommer kommende patienter med nyresvigt til gode, så har det været rigtig rart og meningsfuldt, at det også har haft betydning for de patienter der har deltaget i projektet. Og vi har ikke haft en eneste, der har sagt at de fortrød, at de var med.”
Præcis diagnose vigtig for kommende patienter
For kommende patienter med kronisk nyresygdom får resultaterne stor betydning, både som forklaring på sygdommen, men også på den måde, at den rette behandling kan iværksættes så tidligt som muligt.
”Der er store studier undervejs, hvor man forsker i specifikke behandlinger til patienter med bestemte nyresygdomme. For eksempel dem, der har en genforandring i MUC1-genet, hvor en gruppe forskere i Boston har forsket i en særlig behandling, som de nu skal til at afprøve. Så det bliver vigtigere og vigtigere at få en specifik diagnose, så man også kan få den specifikke behandling, der hører til.”
En række af de diagnoser der er blevet stillet blandt deltagerne i projektet, gav også risiko for sygdom i andre organer, og i de tilfælde kan man sætte ind med tættere opfølgning, forklarer hun.
Maria Rasmussen vurderer, at projektet har skabt større fokus på, at der kan være genetiske årsager til kronisk nyresvigt, og i dag spørger læger i højere grad ind til nyresygdom i familien og bestiller flere genetiske analyser end før. Helgenomanalyser blev sideløbende med projektets afvikling et redskab i klinisk praksis efter oprettelsen af Nationalt Genom Center i 2019.
Rekruttering i gang til nyt projekt – ny metode kan give endnu flere en diagnose
Selv om helgenomsekventering allerede har forbedret diagnosticeringen, er forskerne nu gået skridtet videre. I et nyt projekt anvender de den nye metode, long-read-sekventering.
“Vi har fået nyt udstyr som gør det muligt at aflæse arvematerialet i meget længere sekvenser end tidligere. Det giver os mulighed for at undersøge komplekse områder af genomet, som vi før ikke kunne se ordentligt, og vi kan også finde ændringer, der sidder udenpå vores arvemateriale. Vi håber, at den metode kan finde forklaringer hos patienter, hvor de tidligere analyser var negative,” siger Maria Rasmussen”
Rekrutteringen til det nye projekt er allerede i gang, og hvis man er interesseret i at deltage, kan man kontakte forskningsteamet ved at skrive en mail til maria.rasmussen5@rsyd.dk. Maria og hendes kolleger søger projektdeltagere, som sandsynligvis har en genetisk forklaring på deres nyresygdom, men hvor tidligere genetiske analyser ikke har kunnet påvise den genetiske forklaring.
På billedet ses Maria Rasmussen ved det nye genetiske analyseudstyr til long read-sekventering, som skal bruges i det nye projekt.
