Vælg en side

Har du et sygt barn – og trænger din familie til en pause fra hverdagen?

Hos Ønskeland i Nordjylland er et ophold gratis for familier med et sygt barn i alderen 2-15 år, og netop nu har Ønskeland åbnet for ansøgninger til ophold i 2023.

Ønskeland tilbyder afslappende og rekreative ophold for hele familien. Her kan I møde andre familier, som også har en hverdag præget af sygdom.

Hos Ønskeland kan familier med børn med alvorlige eller kroniske sygdomme opleve ro og nærvær og samtidigt lade sygdommen og de bekymringer, der medfølger, træde i baggrunden. Her kan I bade i svømmehallen, træne i motionslokalet eller lave kreative aktiviteter i fælleshuset.

Ønskeland ligger i naturskønne omgivelser på Øland ved Brovst i Nordjylland. 

Ønskeland er en NGO og er finansieret af fonde og private donationer, så opholdene er gratis for familien.

Du kan læse om kriterierne for at søge om et ophold og sende din ansøgning på Ønskelands hjemmeside.

Gratis ophold for syge børn og deres familier på Ønskeland

ØnskelandVærelse på Ønskeland

Gratis ophold for syge børn og deres familier på Ønskeland