Nyreforeningens lokalkreds på Bornholm holder generalforsamling mandag den 9. februar 2026 kl. 18.45 på Bornholms Hospital, Ullasvej 8, opgang U lokale 2. Deltage i generalforsamlingen er gratis.
I kreds Bornholm har vi altid plads til flere bestyrelsesmedlemmer, som har lyst til at bidrage med idéer og engagement. Har du lyst til at præge vores fælles fremtid og blive en del af et fællesskab i udvikling, hører vi meget gerne fra dig!
Hvem er vi og hvad gør vi?
Vi mødes 4 – 5 gange om året, hvor vi planlægger, udvikler aktiviteter og fordeler de forskellige opgaver, til glæde for Nyreforeningens medlemmer. Vi har et stærkt lokalt fællesskab, gode traditioner og spændende arrangementer – samtidig er der altid plads til både forskellighed, nye idéer og friske input. Hvert medlem har sine primære interesser og noget særligt vedkommende brænder for. Du får således muligheden for at bidrage til at skabe meningsfulde lokale aktiviteter og fællesskaber for nyresyge og deres pårørende samt sætte nyresagen på den lokale dagsorden.
Hvad kan du bidrage med og hvad får du?
Som bestyrelsesmedlem og suppleant deltager du aktivt i kredsens arbejde. Det betyder, at du bl.a.:
- Deltager i bestyrelsens møder
- Er med til at planlægge og gennemføre lokale arrangementer
- Holder dig orienteret om lokale forhold for nyresyge og pårørende
Som bestyrelsesmedlem får du mulighed for at gøre en positiv forskel for nyresyge og deres pårørende. Du behøver ikke at have en masse erfaring, blot lysten til at engagere dig og med den tid og energi du har til det.
Du er også meget velkommen til at kontakte os, hvis du vil hjælpe til ved arrangementer uden at være en del af bestyrelsen.
Er du nysgerrig?
Så ring eller skriv til formand Karin Pihl Andersen på tlf 40 46 60 05 eller mail andehoj@city.dk og hør mere Nyreforeningens lokale arbejde og de enkelte opgaver. Det forpligter ikke!
Vi glæder os til at høre fra dig.