Har du sans for den gode historie?

Og vil du bidrage til Nyreforeningens medlemsblad Nyrenyt, så er det måske noget for dig at være med i redaktionen.

Vi har brug for nye frivillige i redaktionen, som har lyst til at bidrage til, at indholdet i Nyrenyt er spændende og relevant for mennesker med nyresygdom, pårørende og donorer.

Redaktionens opgave er at komme med input til artikler, interviewpersoner og temaer. Hvis du har mod på også at skrive artikler til medlemsmagasinet, er det et stort plus.

Nyreforeningens medlemsmagasin Nyrenyt udkommer 4 gange om året med artikler, nyheder, portrætter, reportager m.v. om alt inden for nyresygdom, behandling, forskning, politiske tiltag, sundhed, kost og meget mere. Produktionen af Nyrenyt drives af foreningens frivillige redaktion i samarbejde med sekretariatet og landsformanden, som er ansvarshavende redaktør. Du kan se de seneste udgaver af Nyrenyt her.

Redaktionen mødes fire gange om året, primært online.

Hvis du vil høre mere om at være frivillig i redaktionen, så kontakt kommunikationskonsulent Karina Krammer på kek@nyre.dk eller telefon 41195100.

Orange skrivemaskine med hvid baggrund