Lægemidlerne semaglutid og finerenon beskytter nyrerne hos personer med diabetes. Men kan de også forebygge forværring af kronisk nyresygdom hos personer uden diabetes? Det er der noget der tyder på, men der mangler viden på området. Den viden bliver nu skabt i forbindelse med forskningsprojektet SAFE-CKD hvis særlige styrke er, at det også fokuserer på almen praksis, hvor langt de fleste nyrepatienter behandles. Nyreforeningens Forskningsfond har støttet projektet med et legat i 2025.
Cirka 10 procent af den voksne danske befolkning lider af nyresygdom. En sygdom, som er forbundet med øget sygelighed og dødelighed. Heldigvis findes der i dag langt bedre medicinske behandlingsformer til nyresyge end tidligere, men trods det, oplever en betydelig del af nyrepatienter forværring af sygdommen, hvilket kan føre til behov for dialyse eller transplantation.
”Der er kommet rigtig meget ny behandling til nyresygdom de seneste år. Især fremkomsten af SGLT-2-hæmmerne, for et par år siden, har gjort en forskel. Men i løbet af de senere år er der også kommet fokus på potentialet i semaglutid og finerenon”, fortæller Mette Øhrstrøm (billedet), som er reservelæge og hoveduddannelseslæge i nefrologi på Afdeling for Nyresygdomme på Aarhus Universitetshospital.
Semaglutid er en såkaldt GLP1-receptor agonist, der anvendes til behandling af type 2 diabetes og overvægt, men som også har vist sig at have en nyrebeskyttende effekt, fortæller Mette Øhrstrøm.
”Der er en del stærke studier der viser, at effekten ikke kun skyldes, at patienterne taber sig og får styr på blodsukkeret. Der er indikationer på, at der er nogle andre mekanismer, der giver den nyrebeskyttende effekt. Men de mekanismer er ikke undersøgt” siger hun.
Ligesom semaglutid har også lægemidlet finerenon en nyrebeskyttende effekt hos diabetespatienter. Men dets virkning alene og i kombination med semaglutid er heller ikke undersøgt, og finerenon vil derfor også indgå i forsøget.
80 personer med kronisk nyresygdom uden diabetes deltager i forsøget, hvor halvdelen af dem får medicin og den anden halvdel er kontrolgruppe. Som basisbehandling får deltagerne de to mest anvendte lægemidler til kronisk nyresyge, RAS-blokade og SGLT-2-hæmmere, fortæller Mette Øhrstrøm:
Add on-effekten – og den rigtige kombination til hver enkelt patient
”Inden for nefrologien taler man om, at man kan behandle kronisk nyresygdom med fire søjler. De første søjler er RAS-blokade og SGLT-2-hæmmere, som begge har vist god effekt hos nyresyge uden diabetes. De sidste og nyeste er semaglutid og finerenon, hvor man altså endnu ikke kender så meget til, hvordan de virker på nyrepatienter, der ikke har diabetes.”
I de første 20 uger af forsøget får deltagerne derfor semaglutid oven i basisbehandlingen og i de sidste otte uger tilføjes også finerenon. På den måde får forskerne vigtig viden om forskellige kombinationsmuligheder.
”Det har jo omkostninger for patienter at tage medicin hver dag, og der kan være bivirkninger. Derfor skal vi være sikre på, at de rigtige patienter får den rigtige medicin, som virker for dem. Vi håber, at vi kan være med til at skabe mulighed for at give mere målrettet og personlig kombinationsbehandling til den enkelte med så få bivirkninger som muligt,” siger hun.
Avancerede undersøgelser af behandlingens effekter i kroppen
Forsøgsdeltagerne har alle albuminuri – det vil sige, at man udskiller en vis mængde af proteinet albumin i urinen, hvilket er tegn på nyreskade.
”Vi ved, at en reducering af mængden af albumin i urinen, er en ret god markør for, at behandlingen beskytter nyrerne. Vi undersøger patienter uden diabetes og overvægt, fordi vi netop mangler viden om effekten hos dem der hverken er svært overvægtige eller har diabetes.” siger Mette Øhrstrøm.
Forsøgsdeltagerne bliver fulgt nøje, og der vil blive foretaget avancerede undersøgelser og scanninger undervejs for at kortlægge de ændringer, der sker i kroppen og dermed kunne sige noget om de mekanismer der ligger til grund for lægemidlernes effekt.
Sideløbende med Mette Øhrstrøms projekt, gennemfører hendes kollega Juliane Nesgaard et andet forskningsprojekt med samme design. Eneste forskel er, at i Juliane’s forskningsstudie, har deltagerne alle type 2 diabetes. Det giver en unik mulighed for at sammenligne effekterne af lægemidlerne enkeltvis og i kombination hos henholdsvis patienter med og uden diabetes.
Sjældent fokus på nyrepatienter i almen praksis
En tredjedel af de kronisk nyresyge, der deltager i projektet, har deres daglige gang på nyreafdelingerne i Århus og Gødstrup, men to tredjedele af deltagerne kommer fra almen lægepraksis, og det er en ny tilgang.
”Det er sjældent, at nyresyge fra almen praksis indgår i større lægemiddelforsøg inden for nyresygdomme, selvom langt de fleste nyrepatienter behandles i almen praksis. Projektet kan derfor potentielt give viden om en meget større gruppe nyrepatienter end et rent hospitalsforsøg,” fortæller Mette Øhrstrøm.
En spændende tid for nefrologien – til direkte gavn for nyrepatienter
Også internationalt er der stor interesse for at få mere viden om, i hvilken grad og hvordan semaglutid og finerenon kan være med til at beskytte nyrerne hos kronisk nyresyge.
”Det er et emne, hvor der lige nu er rigtig stor interesse, hvor der forskes rigtig meget, og hvor vi virkelig rykker os på grund af den store mængde nye viden. Derfor er det også en meget spændende tid for nefrologien. Det kunne man også tydeligt mærke på den europæiske nyrekongres i Wien i år, hvor netop dette emne fyldte meget. Og præcis det studie vi laver med patienter, der er ikke-diabetikere og ikke er overvægtige, det manglede faktisk, så jeg er rigtig glad for at vi har fået mulighed for at gennemføre det,” fortæller Mette – og slutter med at fortælle om sin personlige motivation for at forske i netop dette:
”Jeg har siddet med rigtig mange nyrepatienter i ambulatoriet og har set, hvordan de bare lige så stille taber nyrefunktion år efter år – og jeg har set hvad det betyder for dem. Så det betyder rigtig meget for mig at kunne gøre noget for at hjælpe dem. Det er det der driver mig – at kunne bidrage med ny viden, der faktisk kommer patienterne direkte til gavn.”
