Mange nyretransplanterede frygter, at den nye nyre skal svigte og er bekymrede for, hvilken besked de får, når de skal til kontrol. I et nyt forskningsprojekt undersøges nu, for første gang, om ny medicin baseret på SGLT2-hæmmere kan beskytte nyrerne hos transplanterede uden diabetes – som den kan hos ikke transplanterede. Nyreforeningens Forskningsfond støttede projektet med et legat i 2025.
”Vi ville lave et forskningsprojekt til gavn for nyretransplanterede og begyndte at spørge nyretransplanterede patienter, der var i ambulatoriet til kontrol om, hvad de gerne så mere forskning i. De fleste svarede, at det de frygter allermest er, at deres donerede nyre er ved at miste funktion, og at den vil svigte – og derfor ønsker de, at der bliver forsket mere i, hvordan man kan forlænge den transplanterede nyres levetid.”
Det fortæller Lotte Borg Lange, som er nyremedicinsk speciallæge og PhD-studerende på Odense Universitetshospital.
Dialyse – og i sidste ende transplantation – er den eneste udvej for de kronisk nyresyge, der får nyresvigt. Men en transplanteret nyre har en gennemsnitslevetid på kun cirka 15 år, og forskellige faktorer, som fx diabetes, kan nedsætte nyrens funktion og forkorte levetiden. Når den nye nyre begynder at svigte, må patienten se en ny omgang med dialyse og re-transplantation i øjnene.
SGLT2-hæmmere del af standardbehandling til kronisk nyresyge der ikke er transplanterede
I 2021 blev de nye SGLT2-hæmmere tilføjet standardbehandlingen hos kronisk nyresyge med protein i urinen. Grundet manglende forskning kunne en række patientgrupper, heriblandt nyretransplanterede patienter, dog ikke inkluderes i anbefalingen.
”Flere store studier har siden 2015 vist, at SGLT2-hæmmere forlænger nyrernes levetid hos kronisk nyresyge, nedsætter risikoen for hjertekarsygdomme og forbedrer blodsukkerniveauerne. Blodsukkerniveauerne er noget af det, vi kigger meget på hos vores patienter. Hvis man som nyresyg får diabetes, så belastes blodkarrene i kroppen, og nyrerne er et stort fint filter af små kar. 10-20% af alle transplanterede udvikler diabetes, især indenfor det første år, hvor de får større mængder medicin, som er nødvendig for, at den nye nyre ikke afstødes, men som øger risikoen for at udvikle diabetes” siger Lotte Borg Lange.
Et af de studier der viste god effekt af SGLT2-hæmmere hos ikke transplanterede var DAPA-CKD-studiet fra 2020. Studiet viste, at behandling med SGLT2-hæmmere kunne bremse udviklingen af nyresygdom markant. Risikoen for at få alvorligt nyresvigt blev reduceret med 39%, og risikoen for at udvikle kronisk nyresygdom eller dø af hjertekarsygdom eller andre årsager blev halveret. Effekten sås både hos personer med og uden diabetes, hvilket ifølge Lotte Borg Lange er et revolutionerende resultat.
Kan SGLT2i forlænge levetiden af en transplanteret nyre?
Lotte Borg Lange og forskerteamet bag SGL-TX håber nu at kunne vise, at medicinen har samme gode forebyggende effekt hos nyretransplanterede, der ikke har diabetes. Det er ikke undersøgt før, siger Lotte Borg Lange:
”Transplanterede inkluderes ofte ikke i lægemiddelindustriens forsøg med nye lægemidler, og i hele verden er der kun lavet ét randomiseret klinisk forsøg, i Norge, der undersøgte SLGT2-hæmmeres effekt på 44 nyretransplanterede – men de havde allerede fået diabetes. De andre studier der findes, er kohortestudier, hvor man følger en nyretransplanteret gruppe enten fremad eller bagud i tid for at se, hvordan sygdom og behandling hænger sammen. Et kohortestudie kan pege på mulige sammenhænge, men de er ikke lige så pålidelige som et randomiseret klinisk forsøg, hvor deltagerne fordeles tilfældigt til behandling eller placebo. Derfor kan man i højere grad stole på resultaterne fra randomiserede studier.
Nu vil vi undersøge med randomiseret kliniske studier, om de transplanterede uden diabetes, også kan få gavn af SGLT2-hæmmere. Kan det forsinke, at de mister nyrefunktion på den transplanterede nyre? Kan det mindske dødelighed? Kan det reducere hjertekarsygdomme generelt? Kan det reducere proteinudskillelsen i urinen og øge iltindholdet i nyren? Kan vi se, at blodsukkerniveauerne bliver bedre?”
Stort studie der kan gavne nyretransplanterede i hele verden
SGL-TX-studiet består af tre dele. Lotte Borg Lange er netop ved at afslutte det første delstudie, hvor hun har undersøgt SGLT2i’s effekt på iltmætningen i nyrerne hos 8 nyretransplanterede. I et andet delstudie undersøges, hos 88 nyretransplanterede, hvilken effekt SGLT2i har på den transplanterede nyres funktion. Det ligner det norske forsøg, men har dobbelt så mange deltagere, og deltagerne har ikke diabetes. I det sidste delstudie undersøges det på 184 nyretransplanterede deltagere, om SGLT2i kan reducere risikoen for at udvikle diabetes.
Forskningsprojektet er et nationalt multicenter-studie, som udføres over de næste tre år i samarbejde mellem Odense Universitetshospital, Rigshospitalet, Aarhus Universitetshospital og Gødstrup Hospital.
”Vi håber, at vi sammen kan skabe evidens for, at behandling med den her medicin også er en god idé til dem der er transplanterede og ikke har diabetes. Hvis den transplanterede nyres funktionstid kan forlænges og diabetes kan reduceres hos transplanterede, så kan det hurtigt sættes i værk og vil kunne komme alle transplanterede i verden til gavn. Potentielt kan tiden til re-transplantation udskydes, ventelisterne til en ny nyre kan reduceres, den økonomiske byrde på samfundet kan mindskes – og vigtigst af alt: patienternes livskvalitet kan forbedres,” siger Lotte Borg Lange.
Også personligt håber Lotte Borg Lange på positive resultater til gavn for patienterne:
”Jeg har siddet med de her patienter i ambulatoriet, og jeg synes det må være forfærdeligt at sidde der og have en udløbsdato for ens nyre – og jeg så som læge ikke rigtig kan gøre fra eller til. Så hvis jeg kunne hjælpe de nyretransplanterede med at få nyren til at have god funktion i længere tid – det ville bare være skønt!”
