I et nyt forskningsprojekt skal det nu undersøges, om fjernelse af biskjoldbrusk-kirtler hos nyretransplanterede med forhøjet biskjoldbrusk-kirtelhormon har samme gode effekt som hos nyreraske. Det er ikke undersøgt før, og resultaterne kan få international betydning for forebyggende behandling af nyretransplanterede. Nyreforeningens Forskningsfond støttede i 2025 projektet med et forskningslegat.
”Fjernelse af biskjoldbrusk-kirtler med forhøjet kirtelhormon er en behandling, som vi ved, har en positiv effekt hos mennesker der ikke er nyresyge. Så synes jeg også, at nyresyge skal have mulighed for at se, om det er en behandling der fungerer godt for dem.” siger Hanne Skou Jørgensen, speciallæge og lektor ved Aarhus Universitetshospital.
De fire biskjoldbrusk-kirtler befinder sig på bagsiden af skjoldbrusk-kirtlen på halsen. De små kirtler regulerer kroppens kalk- og fosfatbalance gennem dannelsen af biskjoldbrusk-kirtelhormonet, også kaldet parathyroidea-hormon (PTH).
Hormonet hjælper med at trække kalk ud af knoglerne og normalisere kalkindholdet i blodet. Men hvis niveauet af hormonet ligger for højt i en længere periode, så afkalkes knoglerne. Det kan føre til knoglebrud, og overskydende kalk i blodet kan medvirke til åreforkalkning.
Forhøjet PHT kan give alvorlige følgesygdomme og påvirke den nye nyre
Hjertekarsygdom er den største årsag til øget dødelighed hos svært nyresyge, og mange nyrepatienter udvikler samtidigt knogleskørhed. Som læge og forsker er Hanne Skou Jørgensen derfor meget optaget af, hvordan der er muligt at nedsætte risikoen for disse sygdomme.
”I registerstudier kan vi se, at der er en sammenhæng mellem forhøjet PTH og hjertekarsygdomme, knogleskørhed og øget dødelighed, og måske kan det også påvirke funktionen af den nye nyre hos nyretransplanterede. Det er derfor vigtigt hele tiden at søge ny viden og undersøge grundigt, hvilke behandlinger der er optimale” fortæller Hanne Skou Jørgensen.
Op til tre fjerdedele af transplanterede har fortsat forhøjet PHT
Alle mennesker skal have et vist niveau af biskjoldbrusk-kirtelhormon (PTH) i blodet for at regulere kalk og fosfatindholdet. Hos nyresyge mener forskerne, at der formentlig sker det, at kirtlerne overproducerer for at regulere det forhøjede fosfat, som nyresygdom medfører. PTH medfører nemlig øget fosfatudskillelse igennem nyrerne. Fosfatniveauet retter sig som regel i tiden lige efter transplantation, men dette medfører ikke nødvendigvis, at PTH normaliseres.
”Efter en nyretransplantation ser man meget dynamiske ændringer i blodbilledet, og PTH-niveauet falder. Derfor har vi i lang tid tænkt, at kalk- og fosfat-balancen også bliver normal igen. Men via registerstudier kan vi se, at halvdelen til tre fjerdedele af alle nyretransplanterede bliver ved med at have forhøjet PTH-niveau vedvarende i årevis.”
Hvor det hos mennesker uden nyresygdom typisk har været én af de fire biskjoldbrusk-kirtler der producerede for meget, så er det hos nyresyge oftest tre eller alle fire.
Understøttende behandling versus kirurgi
I dag består behandlingen for forhøjet PTH hos transplanterede i såkaldt understøttende behandling, hvor man giver D-vitamin og kalk, samt evt. fosfat-tilskud, for at forebygge knogleskørhed – og så ser man tiden an. Hvis ubalancen når en vis sværhedsgrad, kan det være, man får tilbudt den kirurgiske behandling eller bliver tilbudt anden medicinsk behandling. Men det varierer.
”Jeg mener, at det er skadeligt at gå med et let forhøjet PTH-niveau i en længere årrække. Hos nyreraske med forhøjet PTH, normaliseres niveauerne, når man fjerner den overproducerende biskjoldbrusk-kirtel – og dette er standardbehandlingen. Så er spørgsmålet, om vi ikke også skulle fjerne de syge kirtler hos nyresyge, ligesom vi ville gøre, hvis det var en nyrerask person? Og det er netop, hvad vi med vores studie vil prøve at finde et svar på,” siger Hanne Skou Jørgensen.
Under kniven eller ej?
Et af de helt store spørgsmål, når det gælder valget mellem understøttende behandling versus kirurgi generelt, er om det er værd at lægge sig under kniven. Det gælder måske i særlig grad, for mennesker, der for relativt kort tid siden har været igennem den større operation som en nyretransplantation er.
Det bliver derfor også et springende punkt i selve studiet, hvor deltagerne ikke ved på forhånd, om de skal opereres, fortæller Hanne Skou Jørgensen:
”Det er jo et lodtrækningsforsøg, hvor vi beder folk om at lade lodtrækning afgøre, om de skal opereres eller ej, og sådan noget kan i forvejen godt tage lidt længere tid at finde patienter til. De deltagere, vi skal have til dette studie, har så ovenikøbet lige været igennem en transplantation, og det er altså – forståeligt nok – lidt af en mundfuld at sige ja til.”
Et patientpanel har for nyligt givet input til projektet, og med afsæt i dem er der udformet grundig deltagerinformation og et visuelt overblik over studiet. Materialet fokuserer på at gøre det helt tydeligt, hvad behandlingen består af i dag, hvad den mulige behandling som undersøges, består i, og hvad det helt konkret er, man går ind til, som forsøgsdeltager.
85 deltagere følges i et år – positiv effekt forventes
Hanne Skou Jørgensen og hendes kolleger sigter efter at få 85 deltagere med vedvarende forhøjet PTH med i projektet. For at være helt sikre på, at forhøjelsen er vedvarende, skal der være gået mindst seks måneder siden transplantationen.
Deltagerne bliver via lodtrækning delt op, så den ene gruppe er kontrolgruppe og får understøttende behandling, og den anden gruppe får den kirurgiske behandling, hvor tre eller tre og en halv af de fire biskjoldbrusk-kirtler fjernes. Alle deltagerne følges i klinikken med en måneds interval i forbindelse med deres kontroller i ambulatoriet.
Hanne Skou Jørgensen og forskningsteamet forventer, at man hos de deltagere, der får fjernet skjoldbrusk-kirtler vil se øget knogletæthed, varig bedring i blodbilledet, bedring af muskelfunktion, reduktion i symptomer relateret til forstyrrelser i kalk- og fosfatstofskiftet og forbedret livskvalitet.
Studiet forventes at være afsluttet senest i 2030 alt efter, hvor hurtigt det går at finde forsøgsdeltagerne. Deltagerne rekrutteres i første omgang fra nyreafdelingen i Århus, hvor den kirurgiske behandling også vil finde sted.
