Medlemsrejse: Kreta 2026

Nyd en dejlig ferie med Nyreforeningen, når vi i september 2026 sætter kurs mod Kretas næststørste by, Chania.

Chania er et oplagt rejsemål, hvis du vil kombinere sol og strand med gode restauranter, shopping og udflugter rundt på øen. I hjertet af Chania finder du den velbevarede gamle bydel med smalle gader og charmerende torve samt det hyggelige venetianske havneområde.

Vi skal bo på Porto Platanias Beach & Spa i badebyen Platanias på Chaniakysten.

Du kan læse mere om området og hotellet på Spies’ hjemmeside.

Praktisk information

Alle rejsende skal være medlem af Nyreforeningen. Vi har reserveret plads til alle i hæmodialyse. P-dialysepatienter skal selv arrangere levering af væsker og lignende. Husk desuden det blå EU-sygesikringskort.

Der er en rejseleder med fra Nyreforeningen og danske sygeplejersker. Alle deltagere forventes at kunne klare sig selv eller have en medhjælper med.

Du kan rejse fra enten Københavns Lufthavn i Kastrup eller Billund Lufthavn, og opholdet kan vælges med en varighed på én eller to uger.

Flyafgange

Afrejse fra København kl. 07.00 ankomst til Chania kl. 11.20
Hjemrejse fra Chania kl. 12.50, ankomst i København kl. 15.25

Afrejse fra Billund kl. 16.25, ankomst på Chania kl. 21.00
Hjemrejse fra Chania kl. 22.20, ankomst i Billund kl. 01.05

Priser

1 uge (5.-12. september)

Delt dobbeltværelse: fra 11.145 kr. pr. person

Alene i dobbeltværelse: fra 15.345 kr. pr. person

2 uger (5.-19. september)

Delt dobbeltværelse: fra 16.395 kr. pr. person

Alene i dobbeltværelse: fra 24.795 kr. pr. person

Der er mulighed for mod ekstra betaling at tilvælge værelser med fx havudsigt, når du tilmelder dig.

Priserne er inkl.:

  • Fly med Sunclass Airlines t/r
  • Bagage på flyet 15 kg + 5 kg håndbagage
  • Mad ombord på flyet
  • Transport hotel – lufthavn t/r
  • Hotelophold
  • Halvpension

Tilmelding

Tilmeldingsfristen er den 25 .maj 2026, og tilmelding foregår her via Spies.

Har du spørgsmål til medlemsrejsen, kan du sende en mail til Rejsekoordinator Jette Thaarup på jt@nyre.dk eller ringe på tlf. 22 81 46 78 man-tirsdag kl. 10-12 og torsdag kl. 12-14.