Seksuel trivsel og kroppens forandringer ved nyresygdom
Der kan ske flere forskellige forandringer med kroppen, når man får en nyresygdom og modtager behandling. Selvom kroppens forandringer er fysiske, kan forandringerne lige så vel påvirke en mentalt i form af et anderledes selvbillede og ved at ændre følelsen af at være godt tilpas i sin krop.
Her kan du læse mere om de forskellige forandringer, kroppen udsættes for.
Vidste du, at…
… 2 ud af 3 mennesker med nyresygdom mener, at seksuel sundhed har stor eller altafgørende betydning for deres livskvalitet.
Vidste du, at…
… Nyreforeningen tilbyder medlemmer gratis rådgivning hos en diætist med særlig viden om nyresygdom. En diætist kan blandt andet vejlede om kost, der afhjælper kvalme og madlede gennem små, hyppige måltider. Det kan være med til at genskabe overskud og lyst. Du kan kontakte Sofie Wendelboe på sw@nyre.dk.
Vægtændring og kvalme
I begyndelsen af sygdomsforløbet er der mange, som taber sig, men sygdommen kan også vise sig ved, at man får vand i kroppen (ødemer) og dermed tager på i vægt. Senere er det ofte medicinen, der kan give vægtændring. Mange er meget optaget af deres vægt, og hvis vægten ændres, forandres ens kropsopfattelse måske. Det kan være med til at give seksuelle problemer, hvis du føler dig mindre attraktiv med den nye vægt.
Mange mennesker med nyresygdom får kvalme i løbet af ders sygdomsforløb. Kvalmen kan være så udtalt, at den kan få indvirkning på dagligdagen og den seksuelle trivsel.
Lugt (uræmi) og hormonforstyrrelser
Når nyrerne ikke fungerer normalt, ophobes affaldsstofferne fra nyrerne i blodet, og man kan få det, der kaldes uræmi. Mange med uræmi får en let gulligbrun farvning af huden, og der kommer en karakteristisk lugt, som ikke bare lige kan vaskes væk.
Farven er for de fleste ikke så generende, men lugten generer mange. Den seksuelle lyst kan hæmmes, hvis du ikke føler dig seksuelt attraktiv på grund af lugten.
Uræmi, det vil sige ophobning af affaldstoffer i blodet, kan give hormonforstyrrelser. Indholdet af testosteron (mandligt kønshormon) kan falde hos mænd, og det kan give rejsningsbesvær. Selvom man giver tilskud af testosteron, er virkningen desværre ikke god. Et andet hormon, prolaktin, der produceres i hypofysen findes forhøjet hos nogle mennesker med nyresygdom, der får uræmi. Det kan også give rejsningsbesvær hos mænd, og desværre kan man heller ikke afjælpe denne hormonforstyrrelse gennem medicinsk behandling.
Kvinder kan også få hormonforstyrrelser ved uræmi. Selv om østrogen (kvindelig kønshormon) måles til at ligge i normalområdet i hormonbalancen, kan der alligevel ses forstyrrelser, der viser sig ved manglende eller uregelmæssige menstruationer.
Når uræmi mindske via behandling, bedres hormonforstyrrelserne også.
Vidste du, at…
… hver fjerde menneske med nyresygdom har oplevet ændringer ved deres fysiske fremtoning, som de gerne vil have hjælp til at håndtere, så det ikke står i vejen for deres seksuelle trivsel. Det kan fx være adgangsvej til dialysen, ændringer i vægten eller udseende eller en anderledes lugt.
Træthed
Nyresygdomme giver ofte svær og langvarig træthed, som ikke kan soves væk. Trætheden kan nemt blive en udfordring for seksuel trivsel, fordi både lyst og kræfter svinder ind.
Ar og transplantationer
Nogle mennesker med nyresygdom bliver opereret under deres behandlingsforløb, og en operation vil efterlade et ar. I begyndelsen har du ondt i både arret og på operationsstedet, men smerterne aftager som regel hurtigt. Nogle mennesker mærker dog fortsat smerter i bestemte stillinger. Omkring arret er de fine nervetråde til hudens følsomhed skåret over i forbindelse med operationen, og huden kan føles død eller anderledes end før operationen. Der sker ikke noget ved at røre arret, efter forbindingen er fjernet.
Mange transplanterede er bange for at miste deres nye nyre og undgår berøring omkring transplantatet. Transplantatet tager ikke skade af almindelig berøring, men har ikke godt af slag. Sammenvoksede ar er meget stærke og kan derfor ikke springe op, selvom der sker træk på stedet.
Nogle synes deres ar er skræmmende og er flove over at vise uden tøj på. Flovheden kan være medvirkende til, at man afviser seksuelle situationer.
Katetre, fistler og P-rør
Katetre, fistler og P-rør kan ligesom ar give anledning til generthed hos mennesker med nyresygdom.
Mange med kateder føler sig generede af kateteret, ikke blot af følelsesmæssige grunde, men fordi de tror, at man ikke kan have samleje, hvis den ene par er kateterbærer. Men dels kan et kateter sagtens tåle, at man har samleje, og dels er det vigtigt at huske, at seksuel trivsel kan være andet end samleje.
Binyrebarkhormon
Binyrebarkhormon (steroid) påvirker kroppen på flere måder. Der kan ske påvirkninger i fedtfordelingen, der viser sig ved, at man har sværere ved at holde sin sædvanlige vægt, og vægtøgning er ikke ualmindeligt.
Udseendet kan ændres, kinderne bliver runde og ofte bliver huden tyndere, så de små blodkar i huden kan ses, og huden får derfor en blåviolet farve. Især på mave, balder og lår vil den tynde hud betyde, at huden lettere trækkes fra hinanden, hvilket kan give røde strækmærker. Med tiden bliver stregerne hvide, men de forsvinder desværre ikke helt.
Binyrebarkhormon kan give øget skægvæskt. Mange kvinder føler sig meget generet af denne skægvækst. Det er forskelligt, hvor mange, hvor kraftige og hvor mørke hårene på overlæbe og hage kan blive.
Binyrebarkhormon kan også give bivirkninger, der påvirker den seksuelle trivsel, læs om hvilke her.