Cirka en tredjedel af personer med type 2 diabetes får nedsat nyrefunktion grundet diabetesskader i nyrevævet. Men man kan fejle to ting på én gang, og for at skelne mellem diabetisk nyresygdom og anden nyresygdom, er det nødvendigt med en nyrebiopsi. Men hvordan udvælger man de få blandt de mange med diabetes, der skal nyrebiopteres? Det er bl.a. ét af de spørgsmål en række forskere fra København og Roskilde ønsker at undersøge nærmere med forskningsprojektet PRIMETIME.
Diagnostik af diabetisk nyresygdom
Der findes ca. 250.000 danskere med type 2 diabetes. Heraf har 30-40 % samtidig tegn på nyreskade og er dermed også ramt af tilstanden diabetisk nyresygdom. Modsat mange andre nyresygdomme kræver denne diagnose ikke en nyrebiopsi – diagnosen stilles i stedet på blod- og urinprøver, der dog er meget uspecifikke og reelt kun afslører, om man har påvirket nyrefunktion eller ej.
Hvis man har et atypisk sygdomsforløb, kan lægerne vælge at lave en nyrebiopsi med efterfølgende nyrevævsanalyser for at be- eller afkræfte diagnosen. Det er dog de færreste med diabetisk nyresygdom, der får foretaget nyrebiopsi.
I forskningsprojektet PRIMETIME ønsker forskere at undersøge, hvor stor en andel af personer med et typisk sygdomsforløb for diabetisk nyresygdom, der har en anden nyresygdom end diabetisk nyresygdom. Dette vil blive undersøgt ved på landsplan at invitere 300 personer med type 2 diabetes og påvirket nyrefunktion ind til en nyrebiopsi.
Projektet stiler også mod at forbedre de aktuelle diagnostiske muligheder, så man måske i fremtiden kan stille diagnosen uden en nyrebiopsi. Dette vil blive gjort ved at lede efter nye markører i blod- og urinprøver, der kun findes hos de personer, der har biopsi-bekræftet diabetisk nyresygdom.
”One size” passer ikke alle – sådan er det også med medicinsk behandling
I dag ved vi ikke præcist, hvorfor nogen udvikler nyresygdomme, når de har type 2-diabetes, og andre ikke gør – og hvorfor nogle responderer rigtig godt på de eksisterende behandlingstilbud, mens andre mister nyrefunktionen over en årrække. Det vil projektet også forsøge at blive klogere på ved hjælp af molekylærbiologiske analyser på nyrevævet (undersøgelser af celler og gener).
“Hvis vi kan finde sygdomsfremkaldende mekanismer i nyrevævet, kan vi på sigt blive bedre til at forstå sygdommen og tilbyde en individualiseret behandling,” siger Marie Møller, læge og ph.d.-studerende på Herlev og Gentofte Hospital.
Biopsien, der tages i forbindelse med projektet, kan således gavne den enkelte, idet man får en præcis diagnose af sin nyresygdom, men undersøgelsen vil forhåbentlig også komme nye generationer med diabetisk nyresygdom til gode, fordi behandlingen på sigt kan skræddersys den enkelte.
Der udvikles hele tiden flere og bedre præparater, der kan kombineres på mange måder. Det ville være en kæmpe gevinst, hvis man i fremtiden til en ny nyrepatient kunne håndplukke en udvalgt kombination af medikamenter i stedet for den aktuelle ”one size fits all” tilgang.
Om PRIMETIME og kontaktoplysninger
Projektet hedder ”Biopsi-verificeret diabetisk nefropati hos personer med type 2-diabetes mellitus. Prævalens og prædiktive faktorer. PRIMETIME2.”
Projektet udgår fra Steno Diabetes Center Copenhagen og de nyremedicinske afdelinger på Herlev og Gentofte Hospital og Sjællands Universitetshospital, Roskilde. Derudover samarbejdes der med nyreafdelinger og diabetescentre i hele landet. Hvis du har spørgsmål til projektet, er du meget velkommen til at kontakte projektansvarlige læge Marie Møller på marie.moeller@regionh.dk
