Vælg en side

Nu kan du samle ind til Nyreforeningen på Facebook

opret indsamling på facebookHvis du har en profil på Facebook, kan du nu oprette din egen indsamling til fordel for Nyreforeningen.

Når du har fødselsdag, tilbyder Facebook dig automatisk at oprette en fødselsdagsfundraiser. Her kan du vælge mellem forskellige velgørende foreninger – og nu er det altså også muligt at vælge Nyreforeningen.

Ønsker du at samle ind i andre anledninger, fx ved et jubilæum, sølvbryllup eller lignende, så følg guiden herunder. Det er nemt og hurtigt at oprette sin egen indsamling på Facebook.

Sådan opretter du din egen indsamling til fordel for Nyreforeningen

  1. Gå til facebook.com/fund/nyreforeningen
  2. Vælg hvor mange penge, du vil indsamle og hvornår indsamlingen skal slutte. Du kan gøre din indsamling mere personlig ved at skrive, hvorfor du samler ind. Du kan også uploade dit eget foto.
  3. Tryk ”opret” – nu er din indsamling oprettet.
  4. For at få flere donationer er det en god ide at dele linket til din indsamling, fx i en gruppe eller i Messenger, og du kan også invitere venner til at donere.

Alle donationer går til Nyreforeningens arbejde for mennesker med en nyresygdom, pårørende og donorer.

Er du ikke på Facebook, er der flere andre muligheder for at støtte Nyreforeningen. Læs mere her.

opret indsamling på facebook