En forsøgsordning, der i 2018 lovliggjorde ordinering af medicinsk cannabis, affødte stor interesse hos kronisk syge, herunder også blandt kronisk nyresyge, der ofte må leve med symptomer, som er svære at behandle. Det er sidenhen besluttet, at ordningen bliver permanent fra 2026. Men der mangler viden om, hvordan svært nyresyge reagerer på medicinsk cannabis. Nyreforeningen støttede i 2018 et forskningsprojekt, der havde til formål at belyse dette område.
I 2018 trådte en forsøgsordning i kraft, der betyder, at danske læger lovligt kan ordinere medicinsk cannabis til patienter med fx nervesmerter, multipel sclerose eller rygmarvsskade, som ikke har god effekt af godkendte lægemidler.
Forsøgsordningen affødte mange spørgsmål, ikke blot fra læger, men også fra patienter, herunder kroniske nyrepatienter, som var interesserede i at vide, om de kunne få gavn af medicinsk cannabis.
”Mennesker med kronisk nyresygdom oplever hyppigt en lang række symptomer som madlede, kvalme, invaliderende hudkløe, smerter, uro i benene og søvnproblemer, som kan være svære at behandle. Det er blevet foreslået, at cannabis kunne være en behandlingsmulighed, men der er meget begrænset viden om effekt og bivirkninger hos patienter med svært nedsat nyrefunktion, og derfor anbefales det ikke til patienter med svært nedsat nyrefunktion” fortæller Marie Bach Sønderskov, ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet, hvor studiet er udført, og hoveduddannelseslæge i farmakologi på Odense Universitetshospital, og fortsætter:
”Det gør jo, at der er nogle lægemidler, som nyresyge potentielt ville have gavn af, men som de ikke har adgang til at prøve, som det er nu. Derfor vil vi gerne være med til at skabe den viden der skal til for at finde ud af, om det er sikkert for svært nyresyge at indtage medicinsk cannabis.”
Studie med det godkendte lægemiddel Sativex
I studiet – som er støttet af Nyreforeningens Forskningsfond – undersøgte Marie Bach Sønderskov og hendes kolleger koncentrationer, udskillelse og bivirkninger ved indtagelse af THC og CBD, som er indholdsstoffer i medicinsk cannabis, hos patienter med svært nedsat nyrefunktion (CKD i stadie 4 og 5).
Af de 54 forsøgsdeltagere der gennemførte studiet, havde 29 CKD i stadie 4 og 5, 5 af dem var i behandling med dialyse, og 20 af dem var nyreraske kontrolpersoner.
Planters kompleksitet udfordrer
Alle forsøgsdeltagerne fik en enkelt dosis af det godkendte lægemiddel Sativex, der indeholder både THC og CBD og er et godkendt lægemiddel til symptombehandling ved multipel sclerose. Sativex er ikke medicinsk cannabis under forsøgsordningen, men da medicinsk cannabis ikke er et godkendt lægemiddel kan det derfor heller ikke umiddelbart bruges i forsøg som dette. Denne problematik bunder i, at planter er en svær størrelse at have med at gøre, når man skal teste dem som lægemidler.
Effekten af medicinsk cannabis opstår bl.a., når de virksomme stoffer i planten påvirker cannabinoidreceptorerne i kroppen og derved potentielt kan lindre fx smerter. Det er komplekse mekanismer, som endnu ikke er fuldt belyst, fortæller Marie Bach Sønderskov.
Dertil kommer, at planters komplekse sammensætning gør det svært at standardisere medicinsk cannabis og kende dets nøjagtige indhold og effekt.
”Normalt er den medicin, vi ordinerer som læger, fuldstændig standardiseret og består af et eller to aktive stoffer. De stoffer kan stamme fra planter, men man har kunnet isolere det aktive stof og undersøge det nøje. Når man bruger hele planter eller plantedele – som medicinsk cannabis – er der mange forskellige indholdsstoffer i, som kan påvirke hinanden, og indholdet af aktive stoffer kan variere, alt efter hvor meget lys, vand, varme og næringsstoffer planten har fået. Det er rigtig udfordrende i forhold til hele snakken om medicinsk cannabis,” fortæller hun.
Højere koncentrationer af THC og CBD hos svært nyresyge
Studiet viste, at patienter med svært nedsat nyrefunktion havde en signifikant højere eksponering for THC og CBD sammenlignet med raske personer. Det vil sige, at de fik højere koncentrationer af de aktive stoffer og nedbrydningsprodukter i blodet efter indtagelse.
”Det viser, at kroppen håndterer cannabis anderledes, når man har svært nedsat nyrefunktion. Og det kan have betydning for både effekt og bivirkninger” siger Marie Bach Sønderskov.
Hos hæmodialysepatienter så man umiddelbart ikke den samme stigning i eksponering – men antallet af deltagere i denne gruppe var så lavt, at det ikke er muligt at drage sikre konklusioner. Resultaterne antyder dog, at dialysebehandling muligvis kan være med til at normalisere nedbrydningen af de aktive stoffer i cannabis.
Et vigtigt første skridt – men mere forskning er nødvendig
Selvom studiet kun omfattede én enkelt dosis, har det givet vigtig ny viden om, hvordan medicinsk cannabis opfører sig i kroppen hos svært nyresyge. Det understreger dog også behovet for yderligere undersøgelser.
”Vores studie er en lille brik i et stort puslespil. Vi har set, at de koncentrationer der opnås i kroppen hos nyresyge patienter, er højere end hos nyreraske, men vi ved endnu ikke, hvad det betyder i praksis. Derfor skal der laves flere studier, så vi også kan sige noget om effekt og bivirkninger – og ikke mindst om korrekt dosering,” forklarer Marie Bach Sønderskov.
Flere internationale studier er allerede på vej, og interessen for emnet vokser globalt – særligt i lande som Canada, hvor brugen af cannabis er mere udbredt. Her har spørgeskemaundersøgelser vist, at også dialysepatienter benytter cannabis, hvilket tydeliggør behovet for at forstå, hvordan det påvirker netop denne patientgruppe.
”Det her er kun begyndelsen. Jeg håber, at vi med tiden kan få mere viden, som kan hjælpe nyresyge med at få bedre behandling og livskvalitet,” siger Marie Bach Sønderskov.
Tal åbent med din læge
Ønsket om at afprøve om medicinsk cannabis kan lindre symptomer, kan forståeligt nok være stort hos kronisk nyresyge. Men fordi cannabis også kan påvirke andre lægemidler, er det vigtigt at tale med sin læge, hvis man bruger det.
”Det er vigtigt at fortælle sin nyrelæge, hvis man bruger cannabis, fordi det kan påvirke den medicin, man ellers får. Vi ved endnu ikke nok om disse interaktioner, så det er vigtigt at udvise forsigtighed,” understreger Marie Bach Sønderskov.
Studiet er sponsoreret af: Danske Regioners Medicinpulje, Helsefonden, Aarhus Universitet, Nyreforeningen, A.P. Møller Fonden, Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond og Augustinus Fonden.
