”Familiesamtaler” er et tilbud til familier, der har børn eller unge med en nyresygdom eller en urinvejssygdom.
Projektets fundament er, at en familiesamtale giver familien mulighed for at tale åbent om de tanker, som medlemmerne af familien oplever, når en nyresygdom rammer. Projekt ”familiesamtaler” giver medlemmerne af familierne en mulighed for at tage hul på den samtale, som kan være svær at starte, og ikke mindst at skabe et rum, hvor det er muligt, at alle medlemmer af familien bliver hørt.
Det er Nyreforeningens socialrådgiver, Elisabeth Jochimsen, som står bag projektet og som tager samtalen med de involverede familier. Interesserede kan se mere om projektet i denne video:
Tilmelding
Hvis du og din familie ønsker at blive en del af pilotprojektet og få tilbudt familiesamtaler, så kan du tilmelde din familie her.
Har du spørgsmål til projektet, kan du kontakte socialrådgiver Elisabeth Jochimsen på tlf. 50935950 eller ej@nyre.dk.