Tærte med champignon og kylling
Tærtedej
- 175 gram hvedemel
- 100 gram margarine
- 2 spsk vand
- 1 knivspids salt
Tærtefyld
- 1 bakke kyllingeinderfilet
- ½ glas champignoner (groft hakket)
- 1 fed hvidløg (hakket)
- 1 håndfuld persille (hakket)
- 1 spsk sennep
- ¼ l piskefløde el. madlavningsfløde el. Alpro soyafløde
- 2 hele æg
- 3 æggehvider
- Friskkværnet peber
- 1 knivspids salt
-
Tænd ovnen på 180°C
-
Bland mel og salt i en skål, og smuldr margarinen deri.
-
Saml dejen med lidt vand. Sæt dejen i køleskabet 20-30 min, mens du laver fyldet.
-
Kog kyllingekødet i vand med lidt salt ca. 5-7 min. og skær det i mindre stykker på et skærebræt.
-
Pisk æg og æggehvider sammen med fløde, sennep, hakket hvidløg, hakket persille, peber og salt.
-
Rul dejen ud med kagerulle på en meldrysset bordplade.
-
Smør et tærtefad med lidt fedtstof, og læg den udrullede dej deri.
-
Prik bundet med en gaffel.
-
Forbag bunden i 10 min. ved 180°C
-
Tag tærtefadet ud af ovnen, fordel kyllingekød og champignoner deri, og hæld derefter æggemassen over.
-
Bag tærten færdig i ovnen i ca. 30 min. ved 180°C
TIPS ved diætist Sofie Wendelboe
- Hvis der ikke er overskud til selv at lave tærtedejen, kan man sagtens købe en færdig dej. Den kan indeholde flere tilsætningsstoffer, men kan være et fint alternativ.
- Hvis din nyrefunktion er nedsat og du helst skal spare på protein, kan du vælge at nøjes med halvdelen af kyllingen.
- Hvis du er i dialyse, er det kun godt at få ekstra protein fra kylling.
- Hvis du følger en kaliumbegrænset kost, er det ofte nødvendigt at spare på grøntsager. Denne opskrift indeholder kun champignon i en fornuftig mængde.
- Hvis du kigger på kaliumindholdet i persille, er der meget kalium i. Men der bruges ofte kun lidt hvis det måles i gram samtidig med at det giver meget smag. Derfor er det fornuftigt at bruge.
- Mange synes at det kan blive for fedt kun med piskefløde. Derfor kan man vælge at bruge 125 dl piskefløde og 125 dl vand i stedet for. Det giver samme konsistens som madlavningsfløde og sparer på fosfat.
- I denne opskrift bruges både hele æg og æggehvider. Det er en rigtig god idé, når fosfat skal begrænses. Æggeblommer indeholder nemlig store mængder fosfat, og æggehvide kun indeholder meget lidt. Der kan eksperimenteres med om et enkelt helt æg er nok.
- Hvis man bruger æggehvide på flaske, er det vigtigt at være opmærksom på, om der er tilsat fosfat. Det er der i nogle æggehvider.