315 danskere venter lige nu på en ny nyre, og de senere år er mere end 10 personer døde hvert eneste år, mens de venter. Manglen på organer gælder i hele verden, og derfor tester man i USA, om nyrer fra grise kan transplanteres til mennesker, og om de dermed kan blive en ny kilde til at nedbringe ventelisterne og give hurtigere adgang til behandling.
Af Karina Ertmann Krammer, kommunikationskonsulent i Nyreforeningen
I 2025, efter årtiers forskning, godkendte den amerikanske lægemiddelstyrelse (FDA) de første kliniske forsøg med at transplantere grisenyrer til mennesker. Før denne godkendelse var på plads, blev der udført enkelte transplantationer med nyrer fra grise til mennesker med særlig tilladelse fra FDA og de amerikanske myndigheders etiske komitéer. Disse operationer skete på forsøgsbasis, og de viste, at transplantation med grisenyrer har et potentiale, der er værd at undersøge gennem kliniske forsøg. Resultatet af de kliniske forsøg bliver afgørende for at vise, om behandlingen er både sikker og effektiv.
Ligheden mellem en nyre på et menneske og en nyre på en gris er stor, men for at få det bedst mulige match, er de grisenyrer, der bruges til transplantation genetisk modificerede. Den genetiske modificering af grisens nyre sker ved at fjerne de svinegener, der udløser stærke immunreaktioner hos mennesker, og tilføje menneskelige gener, der får grisenyren til at fremstå mere “venlig” over for immunsystemet og eliminere naturligt forekommende svinevirus, som potentielt kan være risikable for mennesker. Denne modificering sker allerede før, grisen fødes, og dyrene opdrættes derefter i højt kontrollerede og rene miljøer.
Risici og etiske overvejelser
De kliniske forsøg, som blev igangsat for kort tid siden i USA, skal vise, om transplantation med grisenyre i fremtiden vil være sikker for mennesker. Nogle af bekymringerne ved at bruge nyrer fra grise er, at risikoen for infektion fra et dyreorgan kan være højere, og at risikoen for afstødning er højere, fordi dyr har en anden genetisk kode. For at mindske denne risiko foretager forskere således små ændringer i dyrets DNA, så det bedre matcher menneskets gener. At finde den rette genetiske sammensætning til at forhindre afstødning – og forstå de langsigtede konsekvenser af disse genændringer – er afgørende.
En anden bekymring er, om grisenyren fuldt ud kan erstatte en menneskenyre. Forskerne ved fra tidligere studier, at grisenyrer kan udføre basale funktioner såsom at filtrere affaldsstoffer fra blodet og producere urin. Men den menneskelige nyre har mange andre vigtige funktioner, og de kliniske forsøg skal derfor undersøge, om grisenyren kan erstatte alle disse funktioner.
Udover at teste, om transplantation med grisenyrer er sikkert for mennesker, så rejser behandlingen også en række etiske spørgsmål, fx om dyrevelfærd. Grisene opdrættes i laboratoriemiljøer, fordi det sterile miljø mindsker risikoen for infektion hos mennesker, men det understøtter måske ikke en optimal trivsel for dyrene. Derudover ændrer forskerne i grisens gener, og det er et væsentligt etisk spørgsmål, om man bør bruge dyr på denne måde til menneskelig gavn.
Kliniske forsøg og fremtiden
De kliniske forsøg, som forskerne har fået tilladelse til, tager udgangspunkt i en meget lille gruppe patienter. Efterhånden som der indsamles flere data og erfaringer, vil forsøgene blive udvidet til at omfatte et større antal patienter.
Håbet er, at de kliniske forsøg giver forskerne mere viden om de kendte risici, men også afdækker, hvis der er yderligere og hidtil ukendte risici, som man skal håndtere, før transplantation med grisenyrer overhovedet kan komme på tale som en behandlingsmulighed.
Selvom tilladelsen til at gå i gang med de første kliniske forsøg er en milepæl, så ligger der fortsat rigtige mange års forskning foran os, før vi ved, om transplantation med grisenyrer nogensinde bliver tilgængeligt som standardbehandling.
Hvorfor grise?
- Grisenyrer minder om menneskenyrer i både størrelse og funktion.
- Grisenyrer kan muligvis udføre mange af de samme opgaver som en menneskenyre (dette undersøges yderligere i kliniske forsøg).
- En grisenyre forventes at kunne holde i cirka 30 år.
Kilde: National Kidney Foundation, kidney.org.
