Vær med til at sætte fokus på organdonation

Lørdag den 11. oktober 2025 er det international Organdonationsdag.

Igen i år sætter Nyreforeningen sammen med en række andre foreninger fokus på dem, der er transplanteret eller venter på et nyt organ. Og til det har vi brug hjælp fra dig, der er nyretransplanteret.

Du kan nemlig være med til at vise, hvor mange år du har levet med en ny nyre takket være en organdonor. Målet er at få en stor andel af transplanterede med, så vi kan vise, hvor mange år, transplanterede tilsammen har levet med et nyt organ.

Sådan deltager du

  • På et hvidt A4-papir skriver du med store bogstaver:+X år (erstat X med det antal år, du har levet med en ny nyre).
  • Tag et billede af dig selv, mens du holder papiret op foran dig.
  • Send billedet til Nyreforeningen på kek@nyre.dk senest den 8. oktober 2025.

Du skal være opmærksom på, at når du sender dit billede til Nyreforeningen, giver du derved tilladelse til, at vi bringer det på foreningens sociale medier i forbindelse med Organdonationsdagen i 2025. Billederne vil herefter blive slettet.

Hvad gør Nyreforeningen?

Vi poster alle de billeder, vi får ind, og sidst på dagen den 11. oktober tæller vi alle ‘+år’ sammen og laver et opslag med det.

De seneste år har rigtig mange transplanterede deltaget i +år-kampagnen, og vi er nået bredt ud med budskabet om at tage stilling til organdonation.

Vi glæder os til at modtage en masse billeder, så vi sammen kan sætte fokus på organdonation.

Plusår-kampagne på Organdonationsdagen