Vælg en side

Veganske ”fiskefileter”

 

Veganske ”fiskefileter”

Disse ”fiskefileter” er et godt alternativ, hvis man skal spare på proteinet, som anbefales når nyrefunktionen er nedsat og man ikke er i dialyse.

  • 300 gram pastinakker el. aubergine
  • 2 dl kikærtemel el. hvedemel
  • 2-2½ dl havremælk
  • ½ tsk karry
  • 1 knivspids røget paprika
  • 1 tsk alm. Paprika
  • 1 fed hvidløg
  • 2 tsk havsalt
  • Friskkværnet peber
  • Rasp til panering
  1. Skræl pastinakkerne og skær dem i ca. ½ cm tykke skiver på langs. Læg dem på en varm pande.
  2. Mens skiverne steges gyldent i lidt olie, forbereder du dejen: Bland kikærtemel, plantemælk og alle krydderierne og sæt dejen til side. Den skal være tyk som pandekagedej.
  3. Pastinakskiverne skal være bløde, når du stikker en gaffel i. Tag dem af varmen.
  4. Dyp de stegte pastinakskiver i dejen og herefter i rasp.
  5. Steg dem sprøde i olivenolie ved god varme.
  6. Drys med havsalt.
Frokost

 

TIPS ved diætist Sofie Wendelboe

  • Disse ”fiskefileter” er et godt alternativ, hvis man skal spare på proteinet, som anbefales når nyrefunktionen er nedsat og man ikke er i dialyse.
  • Denne opskrift indeholder kun meget lidt fosfat, men også kun meget lidt protein. Det er godt hvis nyrefunktionen er nedsat, men ikke lige så godt hvis man er i dialyse. Derfor er retten god som tilbehør, hvis du er i dialyse – her er det fornuftigt også at spise kød, fisk eller fjerkræ til.
  • Her er brugt havredrik til dejen, både havredrik, risdrik og sojadrik er et godt alternativ til mælk fordi de har et lavere indhold af kalium og fosfat. Et alternativ i denne opskrift (eller andre opskrifter som indeholder mælk) kan være at anvende piskefløde og vand i blandingsforholdet 1:3, fx ½ dl piskefløde og 1½ dl vand.
  • Hvis man vælger at panere ”fiskefileterne” uden at vende dem i dejen, kan man i stedet bruge æggehvide og rasp.
    Ved at vælge æg eller mælkeprodukter, er de ikke længere er veganske.
Veganske fiskefileter