Står du foran en nyretransplantation som nyredonor, modtager eller pårørende, så er dette kursus for dig.
Kurset henvender sig til alle medlemmer af Nyreforeningen, der er modtager af en nyre, kommende donorer, samt deres nærmeste pårørende. Kurset varer to dage, og programmet veksler mellem forskellige oplæg og erfaringsudvekslinger. Du vil bl.a. blive klogere på forløbet omkring en nyretransplantation fra udredning til selve transplantationen og tiden efter. Der er faglige oplæg, personlige fortællinger og rig mulighed for at tale med de øvrige deltagere.
Det endelige program bliver offentliggjort senere.
Tilmelding
Du tilmelder dig ved at sende en mail til mail@nyre.dk senest mandag den 18. august. Du er først tilmeldt kurset, når du har modtaget bekræftelse på mail.
Det er en betingelse for at deltage i Nyreforeningens kurser, at man er medlem af Nyreforeningen, dog kan potentielle nyredonorer deltage gratis i dette kursus.
Pris
Det koster 425 kr. pr. person at deltage i kurset på dobbeltværelse og 150 kr. ekstra pr. person, hvis man ønsker enkeltværelse. Deltagelse uden overnatning 200 kr.
Deltagerbetalingen skal ske efter at du har modtaget bekræftelse på din tilmelding og senest 1. september 2025.
Særlige behov
Hvis du har behov for særlig kost f.eks. diabetes, allergier o.l. eller du har behov for særlige hensyn som følge af handicap bedes du give besked til kursusansvarlig Jan Jensen på telefon 50 93 59 50 eller på jj@nyre.dk