Nyrefællesskab Viborg
Vi inviterer dig til at blive en del af nyrefællesskabet i Viborg. På møderne forsøger vi at skabe en åbenhed omkring det at være nyresyg. Personer med alle arter af nyresygdomme er velkomne og alle, der deltager i møderne, har tavshedspligt.
Samme aften, som nyrefælleskabet har møde, har fællesskabet for pårørende deres møde, hvilket betyder, at ægtepar eller samlevere ikke behøver at bruge to aftener på møder.
En gang imellem starter vi op med et indlæg fra en professionel person. Herfra kan vi tale videre om egne erfaringer. Det er dog ikke altid, vi taler om vores sygdom, da der også er plads til almindelig hygge og samvær. Vi holder møde cirka 4 -5 gange om året, og du kan være med til at bestemme indholdet af mødeaftenerne.
Hvem kan deltage?
Alle kan deltage uanset alder (over 18 år) og køn. Dog kræver det, at du på en eller anden måde lever med en nyresygdom. Det kan være, at du har nedsat nyrefunktion, er i dialyse eller er transplanteret.
Hvor og hvornår mødes vi?
Vi mødes næste gang tirsdag d. 3. september 2024, hvor det skal handle om søvnproblemer. Vi får besøg af specialansvarlig sygeplejerske ved Neurologisk Søvnklinik Viborg, Helle Susanne B. Laursen. Det starter kl. 18.30 og foregår i ”De Frivilliges Hus”, Ll. Sct. Hans Gade 7 -9, Viborg. Efter oplægget serveres der mad.
Du kan tilmelde dig ved at skrive til nedenstående email-adresser senest d. 30.8. Download og print en invitation til foredraget her.
Tom Meyer Pedersen: slottet.pedersen@outlook.dk
Svend Aage Pedersen: svap@eyesee.dk