Hvis du vil klage over afslag på social ydelse

Får du afslag på din ansøgning om en social ydelse, har du altid krav på at få et skriftligt begrundet afslag, så du kan anke (klage) over afgørelsen. Det er altid klogt at klage skriftligt, og din kommune har pligt til at hjælpe dig med at anke. Der er ingen krav til, hvordan du udformer din anke. Den skal blot indeholde en kort meddelelse om, at du er utilfreds med afgørelsen. Det er naturligvis en fordel, hvis du uddyber anken, så det fremgår tydeligt, hvad du anker over.

En klage kan bygges op på følgende måde:

Skriv præcist hvad du klager over og det du søger om.
Skriv hvorfor du mener afgørelsen er forkert.
Skriv hvad du ønsker ændret.
Skriv din kritik af den begrundelse, som afgørelsen indeholder.
Bland ikke klager sammen. Skriv en særskilt klage i hver enkelt sag.
Vedlæg evt. en kopi af den afgørelse, du klager over.

Nyreforeningens socialrådgiver kan hjælpe dig med udformning af klagen. Skal socialrådgiveren klage på dine vegne, skal du altid give en skriftlig fuldmagt.

Som hovedregel er der en klagefrist på 4 uger fra det tidspunkt, hvor du modtager afslaget. Det er meget vigtigt, at du overholder klage- fristen, ellers bliver din klage afvist. Du skal også sikre dig, at kommunen har modtaget din klage.

Hvis du ikke kan nå at udfærdige en klageskrivelse, kan du indsende en foreløbig klageskrivelse. Sagen vil så først blive behandlet, når myndighederne har modtaget dit endelige klagebrev. Et endeligt klagebrev skal indsendes hurtigst muligt. Du skal altid sende klagen til den myndighed, som har truffet den afgørelse, der gav anledning til klagen, medmindre der står noget andet i selve afgørelsen.

Herefter revurderes afgørelsen. Hvis afslaget fastholdes, bliver anken videresendt til Den sociale Ankestyrelse. Ankestyrelsens afgørelse er endelig.

Partshøring

Kommunen har pligt til at høre dig i sagen, hvis den har fået oplysninger, som du må antages ikke at kende. Pligten til at blive hørt gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for dig eller er af væsentlig betydning for behandling af din sag.

Du skal have mulighed for at sætte dig ind i nye oplysninger og for at komme med be- mærkninger til oplysningerne inden for en rimelig frist, som fastsættes af kommunen. Hvis kommunen ikke overholder sin partshøringspligt, er afgørelsen som udgangspunkt ugyldig. Du kan sikre, at du partshøres ved at søge aktindsigt.

Skriftlig afgørelse

Du har altid ret til at få en skriftlig afgørelse, og afgørelsen skal være ledsaget af en begrundelse. Begrundelsen kan dog udelades, hvis afgørelsen giver dig fuldt ud medhold. Skriftlighed er den bedste form for bevissikring. Mundtlige aftaler kan så godt som aldrig dokumenteres.

En afgørelse, som giver dig helt eller delvist afslag på en ansøgning om hjælp, skal altid begrundes. Begrundelsen skal indeholde:

Kommunens konkrete vurdering.
De oplysninger, der er lagt vægt på.
De juridiske regler, der er anvendt ved afgørelsen (lovhjemmel).

Begrundelsen skal være dækkende og forståelig. Hvis begrundelsen ikke lever op til kravene, kan det medføre, at afgørelsen ikke gælder.

Sagsbehandlingstiden

Kommunen skal behandle alle ansøgninger og henvendelser så hurtigt som muligt. Kommunen er forpligtet til at fastsætte generelle frister for, hvornår der skal være truffet en afgørelse. Fristerne skal offentliggøres. Fristerne kan afhænge af de enkelte sagstyper. Du skal have skriftlig besked, hvis fristen for at træffe afgørelse i din sag ikke kan overholdes, og den skal oplyse, hvornår du kan forvente en afgørelse.

Der er ingen regler for, hvor korte eller lange fristerne skal være. Det er op til de enkelte kommuner at afgøre og offentliggøre, hvilke frister der gælder i kommunen. Nogle gange er fristerne fastsat i selve loven, f.eks. står der i pensionsloven, at en pensionssag skal være afgjort tre måneder efter, sagsbehandlingen er påbegyndt.

Kommunen skal ikke straffes, hvis den ikke overholder de svarfrister, den selv har fastsat. Der er ingen særlige regler om sanktioner, men Ankestyrelsen kan og bør i forbindelse med behandlingen af klagesager se efter om borgeren har fået sin afgørelse inden for en rimelig frist – om borgeren har fået skriftlig besked, hvis fristen ikke er overholdt – om afgørelsen er truffet inden for rimelig tid.

Hvis kommunen ikke har fastsat en klagefrist, kan du klage til borgmesteren eller Ankestyrelsen.

Uvildig konsulentordning

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) er en landsdækkende konsulentfunktion, der bidrager til at styrke retssikkerheden for personer med handicap.

DUKH kan du benytte, hvis du:

Mangler overblik og har brug for at komme videre med din sag i forhold til din kommune.
Har svært ved at komme i dialog med din sagsbehandler.
Undrer dig over forvaltningens behandling af din henvendelse.
Føler dig som kastebold mellem de offentlige systemer.
Er utilfreds med en afgørelse i din sag og er i tvivl om dine muligheder for at klage.

Du kan læse mere om, hvad du kan bruge DUKH til på deres hjemmeside www.dukh.dk.

Hvis du vil klage over din behandling i Sundhedsvæsenet

Hele klagesystemet er samlet i Styrelsen for Patientsikkerhed. Her samles alle sager om klager, erstatninger og rapporteringer om utilsigtede hændelser.

Hvis du er kommet til skade i forbindelse med undersøgelser eller behandling, kan du søge erstatning hos Patienterstatningen. Læs mere på www.patienterstatningen.dk.

Styrelsen for Patientsikkerhed

Hvis du mener, at du er blevet fejlbehandlet på hospitalet, hos egen læge eller hos andre behandlere, kan du henvende dig til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Du kan klage over f.eks. behandlingen, plejen, manglende journalføring, brud på tavshedspligten og manglende information. Hvis du har klager over sundhedspersonalets opførsel, ventetider og serviceniveau, skal du henvende dig til hospitalet.

Når du klager til Patientombuddet, får du vurderet, om der har været svigt i behandlingen, eller om dine rettigheder som patient ikke er blevet efterlevet. Hvis det er tilfældet, får du en anerkendelse af det, dvs. at man an- erkender, at der er sket en fejl.

Klagen skal indsendes til Styrelsen for Patientsikkerhed senest 2 år efter, at fejlbehandlingen er opdaget. Klagen skal dog senest være indsendt 5 år efter, at behandlingen fandt sted.

Hvis du vælger at klage, uanset om det er over et forløb, eller en bestemt sundhedsperson, vil du blive tilbudt en dialog med regionen om den behandling, du har klaget over, inden der oprettes en egentlig klagesag. Det åbner f.eks. op for, at du som patient kan få en undskyldning. Selvom du siger ja til tilbuddet om et dialogmøde med regionen, har du selvfølgelig mulighed for bagefter at gå videre med din klagesag. Du får tilbud om dialogmøde, hvis din klage omhandler ydelser, hvor regionen afholder udgifter, som f.eks. til hospitalsbehandling og kontakt til praktiserende læger. Formålet med dialogmøderne er blandt andet at være med til at øge den lokale læring og være med til at afklare misforståelser.

Klagen indsendes digitalt via www.borger.dk.

En klage kan aldrig udløse patienterstatning. Hvis du vil kræve erstatning, skal du kontakte Patienterstatningen.

Erstatning for fejlbehandling

Er du blevet fejlbehandlet, kan der være mulighed for, at du kan få erstatning efter Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet Du kan få erstatning for fysiske og psykiske skader, du har fået ved behandling af en autoriseret sundhedsperson eller af bivirkninger til medicin. “Autoriseret sundhedsperson” kan være:

Offentlige eller private hospitaler
Egen læge
Plejehjem
Privatpraktiserende læger
Fysioterapeuter m.fl.

Der er et egetbidrag på 7.300 kr. (2017-priser), som trækkes fra erstatningen. Har du ikke ret til mere end 7.300 kr. i erstatning, bliver sagen afvist.

En af følgende betingelser skal være opfyldt for at få erstatning fra Patienterstatningen:

Det antages, at en erfaren specialist indenfor området ville have behandlet din sygdom eller din lidelse anderledes, så skaden ikke var sket.
Skaden skyldes fejl eller svigt i teknisk apparatur, redskaber eller andet udstyr.
Skaden kunne være undgået ved hjælp af en anden lige så effektiv behandlingsteknik eller -metode.
Skaden skyldes bivirkninger ved et lægemiddel, som er udleveret i Danmark – til forbrug eller i forbindelse med medicinske forsøg.

Donorer og raske personer kan få erstatning for alle skader, hvis blot skaden skyldes behandlingen. Dit erstatningskrav skal være anmeldt senest 3 år efter, at skaden er opdaget eller burde være opdaget. Kravet skal altid være anmeldt senest 10 år efter, at skaden er sket.

Du har mulighed for at få erstatning for:

Svie og smerte
Tabt arbejdsfortjeneste
Tab af erhvervsevne
Godtgørelse for varigt mén
Ved død, erstatning til ægtefælle/samlever/børn
Dokumenterede merudgifter

Du skal anmelde skaden digitalt ved at bruge selvbetjeningen på www.patienterstatningen.dk.Nyreforeningens socialrådgiver kan vejlede dig, hvis du skal søge om erstatning. Du kan også ringe til Patienterstatningen på tlf. 33 12 43 43, hvis du har spørgsmål eller brug for vejledning.

Når Patienterstatningen har modtaget dit krav om erstatning, undersøger de sagen. Patienterstatningen er ansvarlig for at indhente alle oplysninger, for eksempel hos de læger, der har behandlet dig. Det kan også blive nødvendigt, at du skal gennemgå nogle nye lægeundersøgelser, før der kan tages stilling til spørgsmålet om erstatning.

Hvis du ikke er enig i den afgørelse, der bliver truffet, kan du anke afgørelsen til Ankenævnet for Patienterstatningen senest en måned efter afgørelsen.

Patienterstatningen er i gennemsnit seks måneder om at afgøre en sag.

Advokatbistand

Nyreforeningen samarbejder med advokat Søren Kroer, der er en meget erfaren erstatningsadvokat. Det kan være vanskeligt at stå alene med en erstatningssag, og vælger du en advokat, er det ikke ligegyldigt, hvilken advokat du vælger. Erstatningsret er nemlig et af de mest komplicerede juridiske områder, der findes.

Advokat Søren Kroer tilbyder Nyreforeningens medlemmer – uanset hvor de bor i landet – gratis råd og vejledning i patienterstatningsspørgsmål. Han gennemgår din sag og ser om der er grundlag for at søge erstatning. Du kan kontakte Søren Kroer på tlf. 71 99 29 29 og e-mail: sk@kroerfink.dk eller læs mere på www.kroerfink.dk.