Rådgivning
Nyreforeningen har forskellige rådgivningstilbud til dig, uanset om du er nyresyg, pårørende eller donor. Rådgivningen er for medlemmer af Nyreforeningen.
Herunder finder du en oversigt over vores rådgivere og deres kontaktoplysninger samt information om Nyrelinjen, som består af frivillige rådgivere, der kender til livet med nyresygdom. Nederst på siden finder du rådgivningsartikler om alt fra arbejde, pension, sygedagpenge, transport, kompensationsydelse, tabt arbejdsfortjeneste, retssikkerhed og meget mere.
Nyreforeningens rådgivere
Socialrådgiver
Du er altid velkommen til at kontakte socialrådgiver Elisabeth Jochimsen, hvis du har spørgsmål om dine sociale rettigheder og muligheder, eller du har brug for én at tale med.
Elisabeth Jochimsen
Telefon: 50 93 59 50
E-mail: ej@nyre.dk
Telefontid mandag-torsdag kl. 9-14
Diætist
Du er velkommen til at kontakte Sofie, hvis du har spørgsmål om mad og måltider. Det kan være generelle spørgsmål eller mere specifikke spørgsmål om netop din situation.
Klinisk diætist Sofie Wendelboe
E-mail: sw@nyre.dk
Speciallæge i nyresygdomme
Du kan spørge Susanne Bro om alt fra symptomer, undersøgelser og diagnoser til medicin og anden behandling. Susanne har ikke adgang til din sundhedsjournal, og derfor vil hendes svar udelukkende være af generel karakter. Har du brug for specifik rådgivning om din egen helbredstilstand, skal du i stedet kontakte din faste læge.
Speciallæge i nyresygdomme Susanne Bro
E-mail: susannebro@dadlnet.dk
Sorgrådgiver
Få en samtale med Liv, hvis du lever med en nyresygdom eller er pårørende og oplever sorgreaktioner i forbindelse med nyresygdommen. Det kan være pga. dødsfald, men også ved andre tab som mistet arbejde, skilsmisse, tab af funktionsevner, ændringer i sygdommen m.m. Man skal være over 18 år.
Læs mere om sorgsamtaler her.
Sorgrådgiver Liv Hübner Østergaard
E-mail: lh@nyre.dk
Advokat
Søren Kroer er erstatningsadvokat, og han arbejder frivilligt for vores medlemmer. Du kan kontakte Søren, hvis du står med en patientforsikringssag og fx er usikker på, om du skal klage.
Advokat Søren Kroer
Tlf. 71 99 29 29
E-mail: sk@kroerfink.dk
www.kroerfink.dk
Nyrelinjen
Har du brug for at tale med en, som kender til hverdagens små og store udfordringer, når man er nyresyg, pårørende eller donor?
Ring til Nyrelinjen og få en snak med en, der har stået i samme situation som dig. De frivillige på Nyrelinjen har tid til at lytte og støtte dig, og de deler også gerne ud af egne erfaringer.
Rådgivningsartikler
Når du er nyresyg, pårørende eller donor giver det ofte anledning til mange tanker og bekymringer i forhold til arbejde, økonomi og familieliv. Mange spørgsmål dukker op, både når nyresygdommen bliver konstateret og undervejs i sygdomsforløbet. På siden her kan du læse mere om dine rettigheder, og du finder artikler om:
- dine muligheder på arbejdsmarkedet
- pension
- retsikkerhed – herunder klager, erstatning, frit sygehusvalg og bisidder
- kompensationsydelser
- transport, herunder kørselsfradrag og parkeringskort
- dine rettigheder når du har et nyresygt barn
- nyredonorers økonomiske rettigheder
- dine muligheder i uddannelsessystemet
Nyreforeningens socialrådgiver kan også rådgive dig om alle aspekter af arbejdslivet, om tilskud og støttemuligheder, pension og forsikringer, hvordan du klager, overgangen fra barn til voksen og meget mere.