Vælg en side

Nyrevenner i Midtjylland

Her kan du læse om Nyreforeningens frivillige Nyrevenner i Midtjylland og finde deres e-mail adresse. Ved at læse om de enkelte Nyrevenner kan du finde en, som du gerne vil tale med. Herefter skriver du kort om dig selv til dem, og så kontakter Nyrevennen dig med henblik på at finde tid og sted for at mødes. I kan mødes en gang eller vælge at mødes flere gange, hvis der er behov.

Steen Espesen

Steen Espensen (f. 1957)

Steen fik i 1992 konstateret cystenyrer og modtager i dag hæmodialyse i hjemmet. Han har tidligere været i centerdialyse og i posedialyse. Han har tidligere været Nyreforeningens kredsformand på Bornholm og holder oplæg på nyreskolen. Steen er gift med Lene på 43. år, med hvem han har tre piger. Den ene af pigerne har arvet sygdommen. Steen spiller bridge en gang om ugen og bor i Viborg i Midtjylland.

Kontakt Steen på: Jegerdengladenisse@gmail.com

Chalotte Carøe Christensen

Chalotte Carøe Christensen (f. 1967)

Chalotte fik i slutningen af 90’erne konstateret cystenyrer og cyster på leveren, hjerne mv. Hun var i hæmodialyse på sygehuset et lille år, inden hun i 2014 fik en ny nyre. I dag går hun jævnligt til kontrol for cyster på forskellige organer. Chalotte har arvet sygdommen fra sin far, og Chalottes bror samt flere fætre, kusiner og onkler har også arvet sygdommen. Chalotte ved derfor også, hvordan det er at være pårørende til en nyresyg med de tanker og bekymringer, der følger med.

Chalotte bruger tiden på at holde hus og have. Hun har været i gæstedialyse i Sverige tidligere. Hun har to voksne børn og bor med sin mand i Silkeborg i Midtjylland.

Kontakt Chalotte på: c.c.chr@hotmail.com

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om Nyrevenner, kan du kontakte projektleder Liv Hübner Østergaard på tlf. 92 15 08 54 eller på mail lh@nyre.dk.