Nyrevenner i Storstrømmen

Her kan du læse om Nyreforeningens frivillige Nyrevenner i Storstrømmen og finde deres e-mail adresse. Ved at læse om de enkelte Nyrevenner kan du finde en, som du gerne vil tale med. Herefter skriver du kort om dig selv til dem, og så kontakter Nyrevennen dig med henblik på at finde tid og sted for at mødes. I kan mødes en gang eller vælge at mødes flere gange, hvis der er behov.

Tom Marina Petersen

Tom Petersen (f. 1969)

Tom Petersen blev i 2021 diagnosticeret med nyrebetændelse (glomeluronefritis). Tom har gået i hæmodialyse i halvandet år, hvor han var med til at holde humøret højt på dialyseafdelingen. Han fik en ny nyre i november 2022 fra sin storebror. Tidligere har han rejst meget, blandt andet som frivillig i Tanzania og Zambia. Ligesom før han fik sin sygdom, tager han stadig udfordringerne op med godt humør og med håb for fremtiden og går til andre mennesker med empati. I 2003 blev han selvstændig, hvilket han stadig er i dag. Han bor i Sakskøbing på Lolland og har kone og 4 børn/unge samt kat, hamster og undulater.

Kontakt Tom på: Tommarina@outlook.dk

Ulla Kristiansen

Ulla Kristiansen (f. 1962)

Ulla fik som 24-årig konstateret cystenyrer (polycystisk nyresygdom). Hun er transplanteret to gange, først i 1999 og siden i 2025. Hun har været i hæmodialyse i hjemmet i 3,5 år.

Ulla har erfaring med at leve med en kronisk sygdom gennem det meste af sit voksenliv – et godt liv med børn, børnebørn og arbejde som sygeplejerske. Hun har også nogen erfaring med at rejse med dialyse både på egen hånd og gennem Nyreforeningen.

I sin fritid cykler hun gerne en tur og går til pilates og i træningscenter. Hun bor i Haslev.

Kontakt Ulla på: ullairenekristiansen@gmail.com

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om Nyrevenner, kan du kontakte projektleder Liv Hübner Østergaard på tlf. 92 15 08 54 eller på mail lh@nyre.dk.