Vælg en side

Nyrevenner i Sydøstjylland

Her kan du læse om Nyreforeningens frivillige Nyrevenner i Sydøstjylland og finde deres e-mail adresse. Ved at læse om de enkelte Nyrevenner kan du finde en, som du gerne vil tale med. Herefter skriver du kort om dig selv til dem, og så kontakter Nyrevennen dig med henblik på at finde tid og sted for at mødes. I kan mødes en gang eller vælge at mødes flere gange, hvis der er behov.

Benjamin Weisenberg

Benjamin Weisenberg (f. 1974)

Benjamin blev diagnosticeret med diabetisk nyresygdom i 2016. Han har været i posedialyse i hjemmet, hvilket han gjorde om natten. I 2021 blev han transplanteret med en nyre fra organlisten. Han er i dag i praktik som hjælper på en bus. Det er en del af et jobafklaringsforløb. Ellers går tiden med hans to teenagedøtre, med badminton og billard og med at være frivillig i 2 sportsforeninger. Han bor i Fredericia i Sydøstjylland.

Kontakt Benjamin på: bweisenberg@hotmail.com

Laila Jarkass

Laila Jarkass Rasmussen (f. 1972)

Laila blev diagnosticeret med polycystick nyresygdom (cystenyrer) i 2010. Hun er siden hen blevet behandlet med blodtrykssænkende og blodfortyndende medicin og har været i dialyse i fire måneder før en transplantation i 2022. Herefter modtog hun immundæmpende medicin. Lailas ene datter har arvet sygdommen, mens hendes søn endnu ikke er testet. Laila kender derfor også til at være forælder til et nyresygt barn.

Lailas arbejder som pædagog, er gift og har tre børn, hvoraf to stadig bor hjemme. I sin fritid rejser hun, går ture med hunden Alma, hygger sig med veninderne og opsøger kulturelle oplevelser. Hun bor i Fredericia i Sydøstjylland.

Kontakt Laila på: Jarkass72@gmail.com

Gitte Sandholdt

Gitte Sandholdt (f. i 1980)

Gitte Sandholdt blev diagnosticeret med anca-associeret vasculitis i 2018. Hun har siden været i posedialyse derhjemme i to år og er transplanteret i 2023. Gitte har erfaring med at rejse med posedialyse. Gitte er lærer i indskolingen og bor sammen med sin mand og to børn i Vamdrup i Sydøstjylland.

Kontakt Gitte på: Sandholdt@stofanet.dk

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om Nyrevenner, kan du kontakte projektleder Liv Hübner Østergaard på tlf. 92 15 08 54 eller på mail lh@nyre.dk.